Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Kornarter. 63 driften. Har man knap Tid paa Staldgodning, vil Kunstgødning kunne træde i Stedet for. De fosforsyreholdige Gødninger, Superfosfat eller paa lettere Jorder Thomasfosfat (ca. 300 Pd. pr. Td. Land), udstros da ligeledes umiddelbart, før Rugen saas. Anvendes der ingen eller kun et mindre Kvantum Staldgodning, eller er Rugen saaet sent, da vil den ofte være noget trykket i Væksten om Foraaret, og Chilisalpeter (ca. 100 Pd. pr. Td. Land) vil da kunne hjælpe ben rask fremad. Sidstnævnte Kunstgødning maa udstros i fugtigt Vejr og senest, inden Rugen skrider. Ved Valg af Saasced maa man fsrst ssrge for at skaffe sig en god Sort, om man ikke alt er i Besiddelse af en saadan, og her stal man ikke vælge efter Sken, thi som ovennævnt give de RUgsorter, som tage sig fyldigst og bedst ud paa Marken, ofte et ringere Udbytte end andre, som se ringere ud. Som Vejledning paa dette Omraade anfsres nogle Tal fra Stats- konstllent P. Nielsens Beretning om Rngforsog (se Tidsskr. f. Landbrngets Planteavl). Nedenstaaende Forsøgsresultater ere indvundne paa Forsogsstationerne i Tystofte (i det sydvestlige Sjælland) og Askov (i det sydlige Jylland). Forsogsmarken i Tystofte samt Lermarken i Askov er letmuldet skorleret Jord. I Tystofte er Rugen dyrket dels efter Helbrak, dels ester Halvbrak eller benyttet Brak, og der er godet med 10 Læs Staldgodning å 4 Kubikal. pr. Td. Land. I Askov er Rugen dyrket efter Helbrak med 20 Læs Staldgodning å 4 Kubikal. pr. Td. Land. Sandmarken i Askov er simpel Sand- jord, svarende til de tørre Sandjorder i det vestlige Jylland. Rugen dyrkes her efter Helbrak med 15 Læs Staldgodning å 3 Kubikal. pr. Td. Land. Gødningen er paa alle 3 Marker nedbragt med Saafuren. Gennemsnit af Middeltallene for de aarlige Afgrøder af 6 Rugsorter, dyrkede paa Forsøgsmarkerne ved Tys to fte og Askov: Forsog paa Tystofte 1887—94. Forsog ved Askov 1890—94. Lermarken. Sandmarken. Antal Forspgs- stlMer. Halm og Ao» er Pd. Ko Pd. rit. Tdr. h 200 Pv. Antal Forsalgs- stykker. Halm og Avner Pd. Ko Pd. rn. Tdr. a 200 W Halm og Avner Pd. Ko Pd. rn. Tdr. ii 200 Pd. Bretagne-Rug 91 6107 8355 16.8 37 5593 2520 12.« 2626 1016 5-1 Campine-Rug 93 6077 3275 16.4 13 5561 2422 12. 2545 1049 5.2 Zeelcrnder-Rug 98 5890 3227 16., 23 5444 2490 12'45 2603 990 5.0 Provsti-Rug........ 105 5802 3154 15.s 29 5388 2408 12-0 2654 1022 6-i Besthorns Kæmpe-Rug 103 6126 3115 15-e 19 5545 2405 12.0 2662 981 4-9 Schlanstedter-Rug.... 111 6154 3073 15-, 20 5599 2194 11.0 2704 922 4.6 Gennemsnitlig... 6026 3200 16.« 5522 2407 12.0 2633 997 5.0 Bed de otte Aars Forsog paa Tystofte har Bretagne-Rugen altsaa givet 11 Skpr. Rug mere pr. Td. Land end ben, som staar lavest (Schlanstedter Rugen). Tabellerne vise bl. a., at der er Sorter, som bestandig holde sig blandt de bedste, medens Bestehorns og Schlanstedter-Rug vise sig som mindre gode Sorter. Saasæden maa selvfølgelig være velrenset og fri for Ukrrldtsfrs. Saaning. Almindeligst saas Rug af samme Aars Host. Fjorgammel