Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
64 Danske Fr^-Nceringsplantcr. Rug kan dog ogsaa benyttes som Saasæd, naar den har været godt hostet og vel opbevaret. Man bsr dog i saa Tilfælde saa noget tykkere, thi Rugen taber Spireevnen hrlrtigere end nogen af de andre Kornsorter. (Se 1ste Bind S. 11.) Rugen bsr saas saa tidlig, at den kan naa at sætte kraftige Planter inden Vinteren. Midten as September vil som Regel være passende Saatid. Paa kraftig x$ort) kan man saa noget senere, paa mager Jord bor man snarest saa noget før. t Som Regel bredsaas Rugen paa velafharvet Jord og / bækkes med et Par Træk af Sceddackkeren. 7 a 8 Skpr. har vist sig at være passende Udsæd paa '! 1 Td. Land, naar Rugen saas i god Tid. Ved sildig Saaning bsr der saas noget tykkere. , Pleje. Staar Rllgen om Foraaret noget tyndere end snsteligt, da vil det ofte vcere gavnligt at overtromle den med / en Ringtromle eller en anden tung Tromle, naar Jorden er pas- ' sende tor til at bære Hestene og slippe Tromlen. Jorden vil derved trykkes til om Planterne, som da ville baske sig mere. Host. Hvor Forholdene tillade det, som paa Øerne, hvor Lceforholdene ere gode, vil det være rigtigst at lade Rugen blive godt moden, før den hsstes. Eftermodningen i Trave- hobene vil da foregaa hurtigt, og dette er en stor Fordel især i Ustadigt Vejr. I Jylland, hvor Vinden har storre Magt, nsdes man til at meje paa et lidt tidligere Modenhedsstadinm, da en stærk Blæst der vil pisie de stcerkt modne Kerner af Aksene. Eftermodningen i Hobene tager herved noget længere Tid, men paa disse for Vinden stærkt Udsatte Marker er der ikke heller- stor Fare for Spiring i Hobene. Ved Rugens Hsstning gælder det særlig at have sin Op- Fig. 31. mcerksomhed rettet paa to Pnnkter, nemlig at nndgaa Spild af Sct. Hans- Korn og Spiring i Hobene. Dette undgaas bedst, naar Kornet 6inbe8 ' ikke for store Neg straks, naar d-t er afmejet, og slettes fast sammen i lange Travehobe, som bækkes med Rivelsen. Derved gennemblodes Hobene ikke let af Regn, og Negene blæse ikke om. Rugen bsr, saa vidt muligt, staa urørt, fra den er mejet og sat i Hobe, til den flak kores hjem. Stsrst Anvendelse finder Rugen til Brod, dels af usigtet, halv- sigtet eller fuldstændig sigtet Rugmel. Trods Agitationen mod det grove, usigtede Rngbrsd er denne Anvendelse af Rugen dog endnu langt den overvejende. For sande Mennesker maa dette Brod ogsaa anses for et sundt Næringsmiddel, naar det bages paa rette Maade. Men den