Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Kornarter. 65 stcerke Syrning, som endnu alt for ofte bruges ved Hjemmebagning, maa anses for meget stadelig. Som Foderkorn anvendes Rugen i grovmalet Tilstand scerlig til Svin og Arbejdsheste. Vaarrug er en Form af Vinterrug, som ved gentagende at ndsaas om Foraaret er bragt til at modne Fro samme Sommer. Den dyrkes en Del i det nordlige og vestlige Jylland, dels ren og dels blandet med Vikker, hvor den da træder i Stedet for Vikkehavre, og anses for mere sikker end denne paa de meget tørre Jorder. Den har dog en længere Udviklingsperiode end andet Vaarkorn og bor derfor saas for dette. Set. Hans-Rng (Fig. 31) er en ejendommelig Form for Rug, som scerlig Udmærker sig ved sin store Evne til at buste sig. Saaet ved Sct. Hansdagstid i kraftig Jord vil den vokse godt til inden Efteraaret og kan da taale at slaas eller afgrcesses saavel samme Efteraar som næste Foraar. Da den bnfler sig saa stærkt, maa den saas en Del tyndere end almindelig Rug. III. Hvede (Triticinn). Ved Forsøgsleder, Forpagter Chr. Sonne. Ådre Form. Hvedens Blomsterstand er et Aks, hvis enkelte Smaa- aks almindelig indeholde fra 2—7 Blomster, af hvilke sjælden mere end 4 frembringe Frugt. Smaaaksene ere fladtrykte og vende den brede Side mod Blomsterstandens Akse. Hvert Smaaaks er forsynet med 2 brede, stærkt bøjede Ideravner. Den enkelte Blomst i Smaaakset bestaar af 1 Frugtknude med 2 fjerformede Ar, ved hvis Grnnd findes anbragt 2 Blomsterstcel, end- videre af 3 Stsvdragere samt 2 Jnderavner, af hvilke den ydre er kräftigst Udviklet og hos mange Hvedesorter forsynet med længere eller kortere Stak. Oprindelse og Udbredelse. Hvedens oprindelige Hjemstavn menes at være Egnen Syd for Sortehavet, Lilleasien og Persien. Dens Dyrkning er ældgammel. I Kina, hvorhen den blev fort fra dens nys nævnte Hjemstavn, omtales den saaledes som længe bekendt i Skrifter, henimod 5000 Aar gamle. Endvidere er der i de ældste cvgyptifte Pyramider fundet Hvedekorn, hvis Udvikling tyde paa gammel Kultur. Dens Udbredelse mod Nord er af nyere Oprindelse. Til Norge stal den saaledes forst have sundet Vej i det 12te Aarhundrede. Hveden har et overordentlig stort Dyrkningsomraade. Dette staar i Forbindelse med dens Alder som Kulturplante, dens Forekomst baade som Vaarhvede og Vinterhvede, dens betydelige Evne til at lempe sig ester de Klimatforhold, hvorunder den dyrkes, samt ikke mindst med Hvedekornets betydelige Værdi som Næringsmiddel. Nordgrænsen for Hvedens Dyrkningsomraade kan i den store Helhed siges at ligge ved 60 °—62° — paa Ost- kysten af Nordamerika dog allerede ved 50 °. Man har imidlertid fra Norge Eksempel paa, at Sommerhvede efter en Vækstperiode af 114 Dage er modnet under rigelig f)9 ° u. B. I Nærheden as Nordgrænsen for Hvedens Forekomst dyrkes den selvfølgelig kun sparsomt og kun som Sommerhvede, medmindre Dyrkningsstedets Vinterklima er meget mildt. Landmandsbogen. V. k