Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

______________________________________________________'______________________________________________________________________________________________________________ 66 Danske Fr^-Ncrringsplanter. I Sammenligning med de ovrige hos os dyrkede Kornarter kræver Hveden en for- holdsvis betydelig Varmemængde. Herved forklares det, at vi i vaade og kolde Aar mindes om, at Hveden hos os befinder sig nær dens Nordgrænse, idet dens Kerneudvik- ling under saadanne Forhold hemmes ved den utilstrækkelige Varmemængde. Hvedens rette Dyrkningsomraade maa derfor henfores til de tempererede Egne i et Bælte, omtrent begrænset af den 25de og 50de Breddegrad. I store Dele af det Bælte, der foran er betegnet som Hvedens rette Hjemstavn, op- træder denne Kornart som egentligt Brodkorn. Hos os, som i Nord-Tyskland, kommer Hveden som Brodkorn i anden Række ester Rugen. Man anslaar Jordens samlede Produktion as Hvede til 500 Mill. Tdr. Inddeling. Hvedearterne kunne deles i 2 Hovedgrupper: Gruppe I. Nogen Hvede. Blomsterstandens Akse sej, saaledes at den ikke knækker under Tærskningen. Kernerne ikke sammenvoksede med Jnderavnerne, fra hvilke de følgelig adskilles ved Tærskningen. a. Meravnerne kortere end Blomsterne. 1. Almindelig Hvede (triticuni vulgare). 2. Dværghvede eller Bingelhvede (tr. compactum). 3. Buttet Hvede eller Engelsk Hvede (tr. turgidum). 4. Glashvede (tr. durum). b. Meravnerne lige saa lange som eller længere end Blomsterne. 1. Polsk Hvede eller storavnet Hvede (tr. polonicum). Gruppe II. Avnehvede. Kernerne sammenvoksede need Jnderavnerne. Blomsterstandeirs Akse er skor, saa den ved Tærskningen sonderbrydes i saa mange Stykker, som den har Led. Ved hvert Led forbliver Smaaakset sasthæftet, ligesom Kernerne ved Tærskningen forblive siddende i Smaaakset. 2. Spelt (tr. spelta). 3. Emmer (tr. dicoccum). 4. Enkorn (tr. monococcum). Af de under Gruppe I nævnte Hvedeformer har Almindelig Hvede hult Straa, Dværg hveden enten hult eller marvbeklædt Straa, og de ovrige have helt eller delvis marvfyldt Straa. I ovrigt fremvise de under Gruppe I a nævnte 4 Former kun mindre Uligheder, ligesom en Krydsning mellem dem indbyrdes lader sig gennemføre. De betragtes derfor sædvanlig som 4 Afarter af een Art. Kun Almindelig Hvede (tr. vulgare) har Betydning for vort Lauds Hvedeavl. Denne Hvede har delt sig i en stor Mængde Varieteter og Sorter; saaledes beskrive Kor- niche og Werner alene 348 Sorter, henforte under 22 Varieteter. Det langt over- vejende Flertal af disse er imidlertid uden praktisk Værd for vor Hvedeavl. Dette gælder saaledes alle deSorter, der have laadneAvner — i Lighed med den gamle Manchesterhvede. Disse Hvedesorter holde nemlig stærkt paa Fugtigheden, hvilket i ugunstigt Hostvejr vanfle- liggor Jndbjcergmngen; ligeledes antages disse Sorter at være særlig modtagelige for Rustangreb. Endvidere have de Hvedesorter, hvis Avner ere blaalig- eller sortfarvede, ingen Sinde fundet Udbredelse her til Lands. Det samme gælder til Dels for de skæg- gede (langstakkede) Hvedesorters Vedkommende. Ved Inddelingen af de under Almindelig Hvede horende Sorter benytter man folgende karakteristiske Skelnemærker: Aksets stakkede eller ustakkede Karakter, Aksets Længde, Avnens Farve, Avnens glatte eller behaarede Karakter samt Kernens Farve. Under Henvisning til den nysanforte Begrænsning for de Hvedesorter, der have praktisk Værd for vort Lands Hvedeavl, skal her kun gives folgende Oversigt over de