Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
Kornarter. 69 Jordbund. Hveden stiller forholdsvis store Fordringer til Jordbunden og er i saa Henseende at anse for vor mest fordringsfulde Kornart. Gsd- ningskraftig, lermrildet og vel drænet Jord med Mergel eller Lerundergrund er den Jord, hvor Hveden giver det stsrste Udbytte. Ogsaa Paa mere muld- fattige, bindende Jorder kan den imidlertid trives godt og bedre end nogen anden Scedart. Dens Rodder have nemlig god Evne til at naa dybt ned i Undergrllnden, selv om denne er af fast og bindende Karakter. Paa alle saadanne Jorder giver Hveden — særlig Squarehead-Hveden — normalt et betydelig ftørre Kerneudbytte end Rugen. Men i samme Grad som Jordens og særlig Undergrundens Karakter bliver af lettere Beskaffenhed, maa Hveden vige Pladsen for Rugen, hvis Halm har ftørre Værdi end Hvedehalmen, særlig som Skcvrefoder og Tække- materiale, ligesom en Rugafgrode endvidere tærer mindre stærkt paa Jorden end en Hvedeafgrode. De betydelige Fordringer, Hveden som anført stiller til Jordbundsforholdene, drage forholdsvis snævre Grænser for dens Dyrkningsomraade herhjemme. I Nord- og Vest- jylland dyrkes den ikke i nævneværdig Udstrækning. Og ifølge „Danmarks Statistik" af 1888 udgor paa Derne det med Hvede besaaede Areal ca. 1/ll af hele Sædarealet — for Jyl- lands Vedkommende er det tilsvarende Tal ca. Vts — °9 for hele Landets Vedkommende ca. 7», med i alt ca. 88,000 Tdr. Land eller ca. 1/1 af det med Vintersæd besaaede Areal. Forfrugt. Det staar i Forbindelse med Hvedens anførte Fordrings- ftlldhed, at den herhjemme sædvanlig saas efter Renbrak — i mindre Udstrækning efter benyttet Brak eller efter Hestebsnner. Denne sidste Af- grsde besidder i flere Henseender gode Egenstaber som Forfrugt for Hvede; men dens sene Modning vanskeliggør Dyrkningen af Sqnarehead-Hvede ved at forhindre eller vanskeliggøre denne Sorts rettidige Saanmg. Hist og her paa meget godningskraftige Jorder mener man at se sin Fordel ved som ForftUgt for Hveden at benytte 6-radet Byg, hvis tidlige Host muliggor en Beredning af Jorden til rettidig Udsæd ogsaa af Squarehead-Hvede. At denne sidste imidlertid i saa Fald normalt giver kendelig færre Fold end efter Renbrak, er at vente. Jordbehandling. Det maa snarest foretrækkes at saa Hveden i Jord, der er fæstnet noget ved at plsjes nogle Uger før Saamngen. I Aarmger med sildig Host vil man derfor staa sig ved at give Brakmarken den sidste Plsjning til Hveden forinden Hosten. Foranlediger en tidlig Host, at man maa opsætte ncevnte sidste Plejning til Hostens Afslutning, altsaa til umiddelbart forud for Hvedesaaningen, vil det være heldigst at fæstne den nyplsjede Jord ved Benyttelsen af en svær Tromle. Gsdning. Der Udfores saa at sige altid Staldgsdning til Hvede- afgrsden i saa stor Udstrækning som muligt. Hvor Forholdene tillade det, bsr man foretrække at opsætte Gydningens Ud korsel til en af de sidste Plss- ninger forud for Hvedens Saaning.