Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
— Danske FrF-Ncrrrngsplanter. udvikle Sidestud, Fig. 34. Kent-Hvede. (Naturlig Størrelse.) Urtoba-Hvede (Fig. 33)~er en af de faa Sorter, der ved de oven- nævnte Dyrkningsforssg synes at komme Squarehead-Hveden nær med Hen- syn til Ideevnen. Den stiller knap saa store Fordringer som denne, hvorfor den dyrkes hist og her paa mindre gode Hvedejorder, samt hvor man saar Hvede efter be- nyttet Brak. Den er i øvrigt karakteriseret ved sit lange, grove Straa og sine lange, godt kernesatte Aks. Den har en næsten fænomenal Evne til at naar den om Foraaret — paa et lidt senere Tidspunkt end Square- head-Hveden — genoptager den ved Vinteren afbrildte Vækst. Den gi- ver lettere Lejesæd end Squarehead- Hveden. Kent-Hveden (Fig. 34) har røbe, tykke, tætsluttende Aks, der minde om Square- head-Hvedens Aksform. Men den er langt- fra saa stivstraaet som denne og kommer under normale Forhold ikke denne nær i Foldydelse. Det samme gælder om samt- lige ovrige forannævnte Sorter, af hvilke Provsti-Hveden, under Navn af Kolbe- hvede, samt lys ostprojsisk Hvede dyrkes hist og her paa Landets mindre udprægede Hvedejorder. De 2 sidst nævnte Sorter, saavel som den gamle brune danske Hvede — der kun har ringe Udeevne — maa anses for vore mest haardsore Sorter. Alle de ovennævnte Sorterere Vinter- hved es ort er, og blandt de talrig forekom- mende Vaar- eller Sommerhvedesorter har ingen fundet nævneværdig Udbredelse her til Lands, hvor deres Foldydelse gen- nemgaaende findes utilfredsstillende. Den under Gruppe Ib omtalte Polske Hvede dyrkes stedse som Sommerhvede. Grundet paa dens ringe Hdeevne dyrkes den kun lidt. Italien, Spanien, Abessinien og Brasilien ere de eneste Lande, hvor den dyrkes. Kernerne ere lange og smalle og have som Folge heraf en vis Lighed med vel udviklet Rug. De under Gruppe II nævnte 3 Hoved- og Enkorn, dyrkes ej heller hos os, men Fig. 33. Urtoba-Hvede. (Naturlig Størrelse). former, Spelt, Emmer Udstrækning i de sydligere Lande (saasom Spanien og Schweiz). forholdsvis ringe