Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
—
Danske FrF-Ncrrrngsplanter.
udvikle Sidestud,
Fig. 34.
Kent-Hvede.
(Naturlig Størrelse.)
Urtoba-Hvede (Fig. 33)~er en af de faa Sorter, der ved de oven-
nævnte Dyrkningsforssg synes at komme Squarehead-Hveden nær med Hen-
syn til Ideevnen. Den stiller knap saa store Fordringer
som denne, hvorfor den dyrkes hist og her paa mindre
gode Hvedejorder, samt hvor man saar Hvede efter be-
nyttet Brak. Den er i øvrigt karakteriseret ved sit lange,
grove Straa og sine lange, godt kernesatte Aks. Den
har en næsten fænomenal Evne til at
naar den om Foraaret — paa et
lidt senere Tidspunkt end Square-
head-Hveden — genoptager den ved
Vinteren afbrildte Vækst. Den gi-
ver lettere Lejesæd end Squarehead-
Hveden.
Kent-Hveden (Fig. 34) har røbe,
tykke, tætsluttende Aks, der minde om Square-
head-Hvedens Aksform. Men den er langt-
fra saa stivstraaet som denne og kommer
under normale Forhold ikke denne nær i
Foldydelse. Det samme gælder om samt-
lige ovrige forannævnte Sorter, af hvilke
Provsti-Hveden, under Navn af Kolbe-
hvede, samt lys ostprojsisk Hvede dyrkes
hist og her paa Landets mindre udprægede
Hvedejorder.
De 2 sidst nævnte Sorter, saavel som
den gamle brune danske Hvede — der
kun har ringe Udeevne — maa anses for
vore mest haardsore Sorter.
Alle de ovennævnte Sorterere Vinter-
hved es ort er, og blandt de talrig forekom-
mende Vaar- eller Sommerhvedesorter
har ingen fundet nævneværdig Udbredelse
her til Lands, hvor deres Foldydelse gen-
nemgaaende findes utilfredsstillende.
Den under Gruppe Ib omtalte Polske
Hvede dyrkes stedse som Sommerhvede.
Grundet paa dens ringe Hdeevne dyrkes den
kun lidt. Italien, Spanien, Abessinien og
Brasilien ere de eneste Lande, hvor den
dyrkes. Kernerne ere lange og smalle og
have som Folge heraf en vis Lighed med
vel udviklet Rug.
De under Gruppe II nævnte 3 Hoved-
og Enkorn, dyrkes ej heller hos os, men
Fig. 33.
Urtoba-Hvede.
(Naturlig Størrelse).
former, Spelt, Emmer
Udstrækning i de sydligere Lande (saasom Spanien og Schweiz).
forholdsvis ringe