Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
Kornarter. 71 5-aarigt Dyrkningsforsøg med Squarehead- og Urtoba-Hvede. (Gennemsnitstal fra 5 Forsøgsmarker aarlig.) Squarehead- Hvede. Nrtoba- Hvede. M Td. Land Pd. Pr Td. Land Pd. Korir Halm. Korn. Halm. Radsaaet 162 Pd. pr. Td. Land 3769 6599 3293 7266 216 — — — 4066 7095 3389 7512 270 — — — 4047 7305 3367 7944 324 — — — 3893 7399 3258 7954 378 — — — 3769 7366 3124 7958 Brediaaet 162 — — 3599 6257 3344 7097 216 — — — 3879 6630 3458 7295 270 — — — 3967 6904 3549 7515 324 — — — 3928 7127 3472 7529 — 378 — — — 3810 7154 3401 7945 Saaning 1ste September 3326 6420 3219 7418 — ute — 4037 7283 3438 8081 — 21de — 3952 6678 3340 7327 - 1ste Oktober 3611 5853 3004 6171 Ved meget tidlig Saaning udvikle disse en for stor Bladmasse om Efter- aaret, hvorved Faren for deres Bortgaaen oges, særlig i Tilfælde af lang- varigt og tykt Snelag. Og saas de omvendt for sent, faar Plantedækket for ringe Modstandsevne mod Vinteren. De mere haardfsre Sorter, saasom Provsti- Hvede og lys sstprsjsisk Hvede bsr derimod ikke saas for sidst i September, da tidlig Udsæd af disse i hsj Grad oger deres Tilbsjelighed til at give Lejesæd. Den rette S aa mængde ligger ifølge Oversigten imellem 8 ä 10 Skpr. pr. Td. Land. Ved Radsaaning har nærmest den fsrstncevnte og ved Bred- saaning nærmest den sidste Udsæd givet bedst Resnltat. De nys nævnte mere haardfore Sorter kunne nsjes med mindre Udscedsmcengde. Oversigten viser ikke stor Forskel med Hensyn til det opnaaede Kerneudbytte ved henholdsvis Rad- og Bredsaaning. For Sqnarehead-Hvedens Vedkommende har Rad- saaning givet lidt hsjere Udbytte end Bredsaaningen, medens det omvendte er Tilfældet hos Urtoba-Hveden. Utænkeligt er det vel næppe, at det an- førte Resultat staar i Forbindelse med de 2 Hvedesorters henholdsvis meget ringe og meget store Evne til at udvikle Sideskud. Hvad angaar Saadybden for Hveden, tør den Dybde, hvortil den nedbringes ved en almindelig Sceddcekker eller Howardsharve altsaa ca. 2" — anses for passende. Hvor Hveden radsaas, bor det foretrækkes at tromle den straks efter Saaningen — helst med cn Ringtromle eller Cambridgetromle. I ovrigt vil udelt Skade ligeledes den