Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Danske Frp'-Ncrrmgsplanter.
72
bredsaaede Hvede kunne tromles umiddelbart efter Saaningen, i Stedet for, som det nu
ofte sker, at opsætte Tromlingen til Foraaret. En Harvning med efterfølgende Trom-
ling af Hveden om Foraaret for at bryde en stærk Skorpedannelse er undertiden anvendt
med Held. Den benyttes dog kun undtagelsesvis overfor Squarehead-Hveden, hvis Blad-
dække om Foraaret bor være saa kraftigt, at en saadan Harvning ikke bliver synderlig
virksom.
Hosten af Hveden falder her til Lands normalt i Begyndelsen af August.
Mejningen bor foretages, saa snart der ved Presning af Hvedekernen mellem
2 Fingre ikke viser sig synlig Fugtighed. Jsslge derover af Hvedeudvalget
anstillede omfattende Forssg er der i det hele taget mindre Fare for Tab
ved at meje Hveden tidlig end ved at meje den sent. Selv ved Mejning
foretagen henimod 1 Uge forud for det Tidspunkt, Praksis nu almindelig
vælger, erholde de enkelte Kerner samme Vægt som efter senere Mejning -—
endvidere er ved den tidligere Mejning Kernespildet mindre, Faren for
Spiring inden Hjembjcergning ligeledes mindre, og Kernerne faa et blankere
Udseende. Hveden bsr stedse opbindes straks efter Mejningen. Ved Valg af
Tidspunktet for Hjemkmsel 6ør tilstræbes saa vidt muligt at opnaa en hol-
landsk Vægt af 130 Pd. for Hvedeavlen, svarende til 216 Pd. dansk pr.
Tsnde. Den hollandske Vægt er nemlig her til Lands den eneste Vcerdimaaler
for alm. Handelshvede, og lavere Vægt end den angivne betinger som Regel
Afdrag i Prisen.
Udbyttet. Angaaende Foldildbyttet skal anføres, at man anslaar
Landets Gennemsnitsavl til omtrent 13 Tdr. pr. Td. Ld. I svrigt henvises i saa
Henseende saavel som hvad angaar Forholdet mellem det hostede Korn-
og Halmudbytte til foranstaaende skematiste Oversigt.
Benyttelse. Den danske Hvede er, som al Hvede, avlet under nordlige
Breddegrader, mindre „kraftig" eller fattigere paa GlUten end Hvede avlet
under varmere Himmelstrsg. Dens Mel giver som Folge heraf ikke saa
„W‘ eller porsst Brsd som sidstnævnte Hvede.
Paa Grund af Prisforholdene er Hveden hidtil kun i ringe Udstræk-
ning benyttet som KreatUrfoder her til Lands, hvor man derimod sætter stor
Pris paa denZ Klid. ovrigt er dm at anse for vor kvælstosrigeste Korn-
sort med et Indhold af ca. 2 % Kvælstof og ca. 1.5 % Fedt.
IV. iBtjg (Hordeum).
Ved Forsøgsleder, Forpagter Chr. Sonne.
Byg er en Slægt af Græsfamilien og omfatter saavel dyrkede som
vildtvoksende Arter.
Ydre Form. Blomsterstanden er et Aks med leddet Akse, og til hvert
af dennes Led er fasthæftet 3 enblomstrede Smaaaks. Hos det 6radede Byg
ere alle disse frUgtbcerende, hos det Zradede Byg kun det midterste. Smaa.