Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

80 Danske Frkl-Noeringsplanter. Maltbyggets Kvalitet vinder ved, at Tærskningen opsættes, indtil Afgroden i nogle Maaneder har haft Lejlighed til „at slaa sig" i Stakken eller Laden. For at kunne udnytte god Salgskonjunktur bor paalidelig Salgsprsve imidlertid straks fra Hosten være for Haanden. En saadan sikres bedst ved under Hjemkorselen at sætte et Neg til Side fra hvert Lces, af hvilke Neg Proven da tilvejebringes. Man bor ved Tærskningen saa vidt muligt undgaa at faa knækkede Korn, hvilke i kendelig Grad forringe Maltbyggets Handelsværdi. Den hollandske Vægt af seksradet Byg ligger normalt omkring 110 Pd., af 2rabet Byg omkring 114 Pd. Denne sidste kan imidlertid gaa betydeligt højere. Det kan saaledes anfores, at Brattingsborg paa Samso i Aaret 1884 præsterede Byg med en hollandfl Vægt af 127 Pd. V. Havre (Avena). Ved Godsejer G. de Lichtenberg. Havre er en Græsslægt, der omfatter saavel dyrkede som vildt voksende Arter. Dens Blomsterstand er en sammensat Top, hvis Smaaaks bæres af grenede, knippevis samlede Blomsterstilke, der udgaa skiftevis fra begge Sider af Stammen, udspredte eller ensidig samlede. Smaaakset rummer sædvanlig to, undertiden flere Blomster. Havren antages — som anført S. II — at stamme fra det oftlige MellemeUropa. Den har nu en stor Udbredelse og er den af vore dyrkede' Kornsorter, som sammen med 6r. Byg gaar hsjst mod Nord. I Norge og Sverrig modnes den indtil A «r. na dyrkes som Gronfoder indtil' 70°. Inddeling. De dyrkede Hc^ sammenfattes nu i Almindelighed Under en Art (Avena sativa L.). Om uen vilde Flyvehavre (A fatua L.) eller maaste flere Arter ere Stamform, kan ikke med Sikkerhed godtgsres. Et Par Hundrede Mturformer, hvoraf omtrent 100 nogenlunde vel adskilte, forekomme. Folgende Oversigt, som styldes velvillig Assistance af Hr. StatskonsUlent K. Hansen, omfatter alle de Sorter, der kunne have nogen som helst Betydning for vore Forhold. Den hviler ikke paa noget videnskabeligt Grundlag, men er sammenstillet med rent praktiske Forhold for Øje. A. Kornene hvidgule eller graagule. 1. Toppen fuldstændig alsidig udspærret, opret, aaben, pyramideformet. 1—2 Korn i Smaaakset. a. Fyldige, tykke, tenformede, staklose (tykskallede) Korn, meget tidlig moden. 1. Nyzeelandsk H. 2. Welcome H. 3. Victoria H. 4. Kanadisk H. 5. Shirreffs H. b. Smalle, tilspidsede, til Dels stakkede (tyndskallede) Korn. Temmelig tidlig moden. 6. Flying Scotchman H. 8. Sandy H. 7. Potato H. 9. Duppauer H. 2. Toppen svagt ensidig og lidt nikkende, Smaaaksene tokornede, de overste ofte tre- kornede. Yderkornene flade paa Bugsiden. Middeltidlig moden. a. Kornene lidt tilspidsede, altid delvis stakkede, Kornvcegten (usorteret) 33—36 Gr., Yderkornene 42—45 Gr. pr. 1000 Korn.