Om Tegneunderviisning

10 Siden af de øvrige Kundskaber og Færdigheder, grundig Under- Viisning i Mathematik og Tegnekunst, og ingen kunde gjore For- dring paa Dannelse, som ikke var istand til, enhver ester sine intellectuelle Evner, ligesaa godt med nogen Indsigt at bedømme de tegnende Kunsters Værker, som Mllsikens og Poesiens Frembringelser. Klin derved lærte de at nyde og at agte tilbørligt hine Mesterværker, i hvis Levninger Efterverdenen har erholdt et svagt Begreb om den hidtil uopnaaede Holde, hvorpaa det græske Folk stod med Hensyn til de dannende Kunster. Vistnok fattes det heller ikke i vor Tid paa Tegneunberviisning enten hjemme eller i Skolerne. Men denne Underviisning ind- skrænker sig fordetmeste til den saakaldte Fri haandstegn i ug, hvorved der i Almindelighed copieres efter Fortegninger, uden mindste Hensyn til Tegnekunstens egentlige Formaal og Grundprinciper. At Frihaandstegning, rigtig anvendt, over Haanden og Diet, er unægteligt, og den er dersvr selv ved den almindelige llnderviisning at anbefale; men Grundprinciperne burde læres iforveien. At gode Fortegninger kunne anvendes, især for deraf at lære, hvorledes dygtige Mestere have opfattet Staturen og fremstillet den i Billeder under forskjellige Behandlings- maader, er ligesaa unægteligt; men efter Forteg ninger alene kan der aldrig læres at tegne i Ordets egentlige Forstand. Anvendelsen as disse Billeder, selv om de ere gode, gjor i Almindelighed mere Skade end Nytte ved Tegneunderviisningen, thi Eleven lærer af dem i det hoieste at eftertegne eller efterskrive Formerne, saaledes som de staae paa Papirfladen, men aldrig at opfatte og gjengive dem saaledes, som de sees i Rummet, hvilket sidste dog er det sande Oiemed, der ønskes opnaaet ved Frihaands- tegn inger. Bed blot at copiere disse meer eller mindre gode Efterligninger, hvis Anskaffelse desforuden især ved Privatunderviisningen er meget