Om Tegneunderviisning

12 imidlertid ligesaa ynkelige og nedsiaaende for den mere Dannede, som et ziirligen skrevet Brev, der er fuldt af Feil. Man kunde blot more sig derover, naar man ikke maatte beklage Unyttigheden og Skadeligheden af deslige Arbeider, og naar det ikke var Pligt, alvorligere at gjpre opmærksom vaa, hvad der i samme Tid kunde og burde have været lært. Denne Goldbed og selv de her nævnte stadelige Følger, der cre tiadskillelige fra den hidtil brugte Underviisnkngsmethode, og som have deres Grund deels i de almindelig udbredte vrange Anskuelser af Tegnekunsten, deels i mange Læreres indskrænkede Begreber om, og Udygtighed til deres Kald, lader Savnet af en Methode, hvor- ved Tegnekunsten læres ester faste Grundsætninger og i det Øiemeb, at gjore den baade hensigtsmæssigere og mere frugtbringende, blive dobbelt foleligt. En saadan Methode vilde desuden vise sin gavnlige Indflydelse paa mere end een Maade. Tegnekimstens Udøvelse fordrer, naar den behandles alvorligt, en Opmærksomhed i at betragte enhver Gjenstands ydre Former, og, naar man vil rigtigen gjengive dem, en vis Consegliens i Fremgangsmaaden, hvoraf mange andre Kundflabsgrene, som beskjæstige Ungdommen, ville drage Fordele, og Lærlingen vilde, idet han erholder et Middel mere til at gjore skg selv forstaaelig og til at forstaae andre, baade udrives af den afhængige og hjelpelose Tilstand, hvori han i denne Henseende nu saa oste befinder sig, og tillige ved at stjærpe sit Blik og sin Jnteresse for flere Gjenstande, aabne sig en ny Kilde til de skjon- neste Nydelser. Forinden den Methode fremsættes, hvorefter Begynderne i Tegnekunsten burde delledes i Almindelighed, og hvilken enkelte dygtige Lærere til alle Tider have anvendt, tillader jeg mig at gjore Læseren bekjendt med den Underviisningsmethode, som følges i en offentlig Læreanstalt, hvis Formaal det er, at give ikke blot vordende Kunstnere, men ogsaa Haandveerkere og Enhver, som