Om Tegneunderviisning

14 sætninger i deres egentlige Betydning „at ridse eller tegne," saaledes at der forstaaes ved Udtrykket Oramnm, en Streg, et Tegn; Grammatik, Tegnelære; Ärthographie, Rigtigtegning; Kalli- graphie, Reen- eller Skjontegning o. s. v. Paa samme Maade kunde Ordet S'tylos tages i dets materielle Betydning, som eit Griffel eller Tegirepen, og Stiløvelserne vilde saaledes blive til Tegneøvelser baade i den lavere reelle og senere i den høiere ideelle Mening. For at kunne give Underviisningen ved Akademiet den mu- ligste Grundighed, er der i samme indrettet en Elementen skole, som er fælleds for alle Begyndere. I denne Skole oves Haanden først ved at tegne saadanne Grundtræk (grammata), der ere enkelte nok til at fumte opfattes selv af de raaeste Begyndere og saa betydningsfulde, at de tydeligen gjenfindes selv i ben største Form- rigdom. Lærlingen begynder med, paa fri Haand at tegne rette og krumme Linier, at dele og sammensætte dem, og deraf at danne forskjellige SlagS Vinkler, samt retlinede, krum- og blandetlinede Plan figurer, forestillende Hovedmasserne af simple. Barnet be- fjenbte, Gjenstemde. Disse spiste Vvelser foretages ester Tabeller*) og Figlrrerne tegnes kun i Onirids, men saa bestemte, at Lærlingen alt fra Begyndelsen af vcennes til Reenhed i Formernes Frem- stilling. Esterat Lærlingen har erholdt en tilbørlig Sikkerhed i Haan- deil og Viet, og har vundet nogenlunde Færdighed i at efterligne disse simple Omrids, veiledes han til, ved Hjælp af Lineal og *) Disse Tabeller, som Mot indeholde Omrids af geometriske og andre Planfigurer, maae ikke forverles med de i det svregaaende omtalte og i mange Skoler endnu anvendte Fortegninger, bestaaende af bele Land- stader, Dur- og Vlomstn stoller og deslige.