Om Tegneunderviisning
Forfatter: G. F. Hetsch
År: 1847
Forlag: Gyldendalske Boghandling
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden forøgede Udgave
Sider: 48
UDK: 741
Af
G. F. Hetsch
Professor i Architecturen og Perspectiven ved det kongelige Academie for de
skjønne Kunster re., Ridder af Danebrogen og Danebrogsmand
samt Ridder af Jernkroneordenen.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Saasnart han har gjennemgaaet og forstaaet de forelagte
Tabeller, samt erhvervet sig den nødvendige Vvelse og Nøjagtighed
i at construere sine Figurer ester de paa Tavlen tegnede Forbilleder,
gaaer han over til, uden Hjælpeinsti umenter og blot efter
Vi em aal at afbilde de ovennævnte Trcemodeller af geometriske For-
mer, saaledes som han seer dem fra et fastsat Synspunkt, først
enkelte, siden i Sammenstillinger, og han holdes nu til den samme
Noiagtighed i at opsatte og fremstille Legemernes perspectiviske
Billeder paa fri Haand, som han for anvendte til strcengt
at afbilde deres geometriske Form ved Hjelp af Passer
og Lineal.
Som Overgang til denne Vvelse, og for at give ham det
første Begreb om Forkortninger og om Størrelsernes tilsyneladende
Forandringer under forandrede Stillinger*), anvendes Papstader af
forskjellige regnbure Former, hvilke tidligere, saalænge han eiibmi
over sig i at tegne Planfigurer, fait benyttes i en lodret og med
Vinene parallel Stilling, men som paa dette Trin fremsættes
for ham til Aftegning i en eller anden vilkaarlig skraa Stilling,
eller fremlægges i en aldeles horizontal Retning.
Naar hans Vie ved denne Vvelse efter virkelige Flader og
geometriske Legemer tilstrækkeligen er bleven stjeerpet til ri g tig en
at see, eller at iagttage og gjengive paa Papiret Liniernes
Retning og indbyrdes Forhold, eller med andre Ord,
naar Lærliilgen er istand til at tegne et rigtigt Omrids
af den givne Gjenstand, saa stiller han den i en bestemt
Belysning, og angiver derefter Hovedmasserne af Lys
og 'Skygge i sin Tegning. Herved væniles han til at give Agt
paa Aarsag og Virkning saavel med Hensyn til disse Legemers
mere eller mindre stærkt oplyste Dele, som til Slag-
") F. Er. nt en Cirkel kan komme til at see ud som en Oval.