Om Tegneunderviisning

Forfatter: G. F. Hetsch

År: 1847

Forlag: Gyldendalske Boghandling

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden forøgede Udgave

Sider: 48

UDK: 741

Af

G. F. Hetsch

Professor i Architecturen og Perspectiven ved det kongelige Academie for de

skjønne Kunster re., Ridder af Danebrogen og Danebrogsmand

samt Ridder af Jernkroneordenen.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 60 Forrige Næste
Saasnart han har gjennemgaaet og forstaaet de forelagte Tabeller, samt erhvervet sig den nødvendige Vvelse og Nøjagtighed i at construere sine Figurer ester de paa Tavlen tegnede Forbilleder, gaaer han over til, uden Hjælpeinsti umenter og blot efter Vi em aal at afbilde de ovennævnte Trcemodeller af geometriske For- mer, saaledes som han seer dem fra et fastsat Synspunkt, først enkelte, siden i Sammenstillinger, og han holdes nu til den samme Noiagtighed i at opsatte og fremstille Legemernes perspectiviske Billeder paa fri Haand, som han for anvendte til strcengt at afbilde deres geometriske Form ved Hjelp af Passer og Lineal. Som Overgang til denne Vvelse, og for at give ham det første Begreb om Forkortninger og om Størrelsernes tilsyneladende Forandringer under forandrede Stillinger*), anvendes Papstader af forskjellige regnbure Former, hvilke tidligere, saalænge han eiibmi over sig i at tegne Planfigurer, fait benyttes i en lodret og med Vinene parallel Stilling, men som paa dette Trin fremsættes for ham til Aftegning i en eller anden vilkaarlig skraa Stilling, eller fremlægges i en aldeles horizontal Retning. Naar hans Vie ved denne Vvelse efter virkelige Flader og geometriske Legemer tilstrækkeligen er bleven stjeerpet til ri g tig en at see, eller at iagttage og gjengive paa Papiret Liniernes Retning og indbyrdes Forhold, eller med andre Ord, naar Lærliilgen er istand til at tegne et rigtigt Omrids af den givne Gjenstand, saa stiller han den i en bestemt Belysning, og angiver derefter Hovedmasserne af Lys og 'Skygge i sin Tegning. Herved væniles han til at give Agt paa Aarsag og Virkning saavel med Hensyn til disse Legemers mere eller mindre stærkt oplyste Dele, som til Slag- ") F. Er. nt en Cirkel kan komme til at see ud som en Oval.