Om Tegneunderviisning

24 ledes ved al privat Underviisning, begynde paa samme Maade som i Academiets Elementarskole, nemlig meb at giøre stg bekjendt med de første Begreber om geometriske Former, og med Maaden at fremstille denl, enten saaledes som de sees fra et givet Standpunkt (perspectiviskt), eller saaledes som deres Billede vilde vise sig paa en Flade, naar fra ethvert af Legemets Punkter fældedes en Perpendikel ned paa Tegnefladen (geometriskt), og øve sig i at tegne dem ester begge Maader. Der: første af disse Maader, den perspektiviske, giver et anffue- ffueligt maleriskt Billede af Gjenstanden, og er altsaa hoist vigtig for enhver tilkommende Kunstner og Dilettant i Tegne- eller Maler- kunsten ; den anden derimod, den geometriske, som tjener til nøie at bestemnie Gjenstandenes Form og Størrelse ester virkeligt eller formindsket Maal, er boist nødvendig, saa ofte en Gjenstand flat udfores efter Tegning, eller tegnes ester Opmaaling, og derfor især anvendelig ved al Slags civil- og militair-Maskin- og Skibsbygnings- tegning o. s. v., samt for alle de Haandværker og Jndustriegrene, hvortil Tegning udfordres. Kundffab til disse geometriste Former, og Grund- principerne om den ene eller den anden af de nævnte Frem- stillingsmaader ere i samme Forhold Grundvolden til al ri g kig Tegning, som Regnekunsten og Elementargevmetrien ere Grund- volden til al nøiagtig Behandling af Tal- og Rumstørrelser og alle præcise Videnskaber *). *) Den mathematifle Udvikling af disse Grundprinciper gives i deres hele Omfang og med deres mangfoldige Anvendelser i den Videnskab, som er bekjendt under Navn af den beskrivende Geomelrie (Géometi ie déscrip- tive), hvoraf vi have en meget fuldstændig dansk Bearbeidelse i Hr. Capi- tain v. Kellners Værk over samme (2 Dele med tilhørende Allas). Det er ikke Stedet her noiere at omtale denne heist interessante, systemaliste Behandlingsmaade af den strængere, mathematisk-rigtige Tegnekunst, som hos os hidtil blot foredrages og oves i den militaire Heiffolesaavelsomiden polytechniske Læreanstalt, og hvoraf med Tiden vil hostes megen Nytte, naar