Om Tegneunderviisning

20 lede Barnet til, i Forhold til sine Evner, rigtigen at tegne Plan- figurer efter Dictat og aldeles uden Forskrifter. Herved vil man tillige have Lejlighed til at vise, hvad f. Er. en D i a g o n a l er, og etymologiskt at forklare, hvorfor man kalder denne Linie saaledes, og senere anvende den samme, Viet og Forstanden opvækkende Fremgangsmaade ved Definitionen af Reet angler, Parallelogrammer, Triangler, Rhomber, Trapezer, regulaire Polygoner, Cirkler med de derved forekommende Linier m. m., og saaledes esterhaanden henlede Barnet til den Erkjendelse af Grundformerne, som jeg ved de i Aaret 1836 ud- givne Grundtræk af Tegnekunsten har stræbt at rodfæste. Derpaa burde der tegnes ester regulaire Papflader i folfkjel- lige Stillinger, og senere efter Modeller af Pap etter deslige, som Eleverne meget let selv kunne forfærdige, og som have Formen af Terninger, Pyramider, Cylindere vg andre regulaire Legemer. Fordrede man endelig ved disse Vvelser den størst mulige Nøjagtighed i Omridsene af Liniernes og Fladernes Retning, Størrelse og indbyrdes Forhold; saa vilde allerede herved være vundet nreget fremfor ved den sædvanlige Fremgangsmaade. Ved at tegne efter disse Legemer man først og fremmest sor- ges for, at enhver Gjenstand stilles i en passende, især ikke for kort Afstand fra Viet, og fuldkommen lige for samme; smaae Gjeilstande henimod en Alen, større tre til fire Gange saa langt fra Viet, som selve Gjenstanden er stor. Tillige nraa enhver Stilling undgaaes, hvorved man er nødsaget til at dreie Hovedet for at oversee baade Papiret vg ben givne Gjenstand; thi en uforandret Stilling as Viet imod Gjenstanden er en ufravigelig Betingelse for at kunne frembringe et rigtigt Billede paa Papiret. I -Begyndelsen kan, ved at tegne efter Legemer, bruges nogle Hjælpemidler, for saa meget lettere at kunne see, hvorledes Linier- nes Retning og Forhold skutte gjengives paa Tegnefladen. Til dette Viemed kan man lade forfærdige af Staaltraad nogle Skeletter