Om Tegneunderviisning

af de simplest?, geometriske Legemer, hvorved fim deres Kanter ere Er, f. Er. Skelettet af en Terning saaledes stillet, at angivne. vil deels tjene til at iagttage de hinanden, deels til at bemærke vigelft fra den lodrette Stilling, nem et givet Punct F, vilde let ffraa Linie FG fra den lodrette, eller mindre. Ligesom Punctet dets forreste Qvadrat ABCD staaer lige for Beskueren, og det altsaa maa tegnes som et geometrisk Qvadrat uden Forkortning; saa ville Punkterne 1 og 2, hvor Siderne af det bageste Qvadrat abcd overskjcere Siderne af det forreste, betydeligen lette Veien til at tegne saavet dette sor- mindstede bagerste Qvadrat, som Terningens forkortede Sideflader DCcd rc. Seilere og med ugjen- ilemsigtige Legenler forfølges disse Overffjæringslinier blot i Tan- kerne eller med Hjælpelinier, hvor- til en Traad med en Vægt kan anvendes som Lod. Dette Lod Puncter, som ligge lodret over Liniernes større eller mindre Af- F. Er. ved en Lodlinie EP igjen- fiildes, om Afvigelsen EG af den er | af Holden EF, eller niere C» tjener til at bestemme dens Afstand eller Udladning fra E, og derfor kaldes et Udladnings- punct, saaledes kunde ogsaa Vinkelenx iagttages, for at bestemme Retningen FG, og derfor kaldes en Afvigelsesvinkel. En retvinklet Linie igjennem Loddet vil angive Retningen af en horizontal Linie, og denne sidste vil tillige tjene til at iagttage Liniernes Afvigelse fra den vandrette Stilling. Saaledes vil den horisontale FH hjælpe til at bestemme Fl, hvortil ligeledes Jagt-