Om Tegneunderviisning

28 tagelsen af Vinkelen z kunde benyttes, medens Vinkelen y ogsaa kunde anvendes ved Bestemmelsen af FG o. s. v. M Udspændt i hvilkensvmhelst /7\ Retning vil Traaden tjene til at j iagttage de frumme Liniers As- / s vigelse fra en ret Linie, f. Er. Af- A \ / \ oigelsen af den hele krumme Linie l i / i KLM fra den rette KM, eller B 1/ i dens venstre Deel fra Lodlinien LK. K ~ Det med udstrakt Arm enten lodret eller vandret holdte Blyant vil tjene til at sammeitligne de fvr-skjellige Forhold af Holder, Breder o. s. v. SaaledeS vil ved siarp Anvendelse af Øienmnlet selv ved Frihaandstegninger kunne opnaaes en Præcision, der nærmer sig den strængere geo- merriske og perspeetiviske Tegning. Alle disse og lignende Redskaber maae imidlertid ved Frihaands- tegning kun meget sparsomt anvendes, for at Eleverne ikke flulle blive afhængige af dem, og de maae mere bruges as Læreren for at overbevise Eleven om den større eller mindre Urigtighed af hans Oiemaal, end tjene Lærlingen som Hjælp til at opsatte de givne Retninger, Størrelser og Forhold. Efterat have erholdt et reent og noiagtigt Omrids af vege- met, kan Angivelsen as de belyste og skyggede Dele af Gjeustandene og deres nærmeste Omgivelser foretages, for derved at ove Elevens Blik for det afverlende Spil af Lys og Skygge. Dog bor Con- tourerne først tegnes saa rigtigt, som man kan forlange det, og Schattering maa kun tillades de Elever, som udmærke sig ved de reneste og nøjagtigste Omrids. Overhovedet burde ved den almin- delige Underviisning, og især i Haandvcerkssiolerne lægges mere Vægt paa Lineartegning (d. v. s. Tegning i. blotte Omrids uden Skygge), end paa Udførelsen af skyggede Tegninger, da ved den foislc baade Formerne og Begreberne noksom og med mindre