Om Tegneunderviisning

32 lige Nytte kunde anføres i det uendelige, og saaledes vil vist Jngen nægte dens høist gavnlige Indflydelse paa det hele borger- lige Liv. Naar den saaledes erhvervede Grad af Færdighed i Tegne- kuilsten har eit væsentlig Nytte for enhver Dannet i Almindelighed, saa maa denne Forberedelse være saameget mere frugtbringende for den tilkommende Kunstner. Men ligesaa uafgjort som det kan være, om den Discipel, som nys har forladt en Latinfiole, bil blive en udmærket Lærd, ligesaa uvist er det, om det høiere Kunstnerkald derfor findes hos Lær- lingen, fordi han har erhvervet sig nogen Færdighed i Tegning. Vegge kunne blive udmærkede, ifald Naturen har begavet dem næb de nødvendige Anlæg; men for at blive det tilgavns, maae de være udrustede med gode Skolekundskaber, og disse vilde komme til Nytte, selv om Ynglingen bestemte sig til at vorde Haandveerker, Fabrikant eller deslige. Der hersier rigtignok enbttu hos Mange en vis Fordom, ifølge hvilken allerede de ansees for Kunstnere, eller i al Fald for udkaarne Talenter, som kunne nogenlunde copiere og som vise Lyst til at haandtere med Farver. Efter dette Raisvllnement 6nrbe ogsaa Enhver, der kunde skrive nogenledes orthographistt, være eller idetmindste kunne blive en Digter eller Skribent. Cn af Grundene, som vedligeholder denne Fordom, er, at Undervnsnings- methoden i de almindelige Skolekundskaber og selv i nogle Kunst- færdigheder, f. Er. Behandlingen af musikalske Instrumenter, alt længe har været grundigere og mere systematisk enb i Tegnekunsten, oq at der nu selv ved den blotte Dillettantisme fordres meget mere baade af Lærerne og af Lcerlingerne i hine Fag, end i dette, hvori gode og grundige Lærere hidtil ikke have været saa hyppige;