Om Tegneunderviisning

33 thi der gives vist neppe nogen anden Disciplin, i hvilken det beviislig Falske ikke alenes t aa le s, men selv endnu fr em- lægges til Efterligning, saaledes som det er Tilfælde i flere større eller mindre Skoler og Jnstituter, .samt paa mange Steder- ved den private Tegneunderviisning. Desværre bestyrkes mange unge Mennesker kun altfor ofte i denne vrange Mening om deres Kunstnerkald af deres Forældre og ved andre velmenende, men ukyndige Personers Attringer; og ikke sjeldent blive de deels derved, deels ved egne letsindige Anskuelser af deres tilkommende Levevei, forledet til at søge deres Lykke paa m Bane, som de aldrig burde betræde, og som i deres modnere Alder fmt gjor dem til ulykkelige Mennesker, medens de i hvilket- soinhelst aildet Fag kunde være blevne nyttige Medlemmer af Borgersamfundet. —• Ikke alene skade de dem selv, men ogsaa ben Kunst, som de utilbørlige» dyrke, og nedværdige den ved deres Frembringelser ofte under den laveste Haandtering. Bilde de der- imod anvende deres indbildte Kunstnergaver til en eller anden Pro- fession eller Jndustriegreen, hvorved den ovenomtalte Lyst til Tegiling, Malning og selv Modellering kan finde Anvendelse, kunde de maaffee hæve deres Producter til en Fuldkommellhed, som brin- ger Haandværket i nært Slægtskab med den egentlige Kunst, og derved selv gavne denne. Thi ilaar det er vist, at den sande høiere Kunst alene paa de Steder og i de Tider levende kan fremtrcede i Livet, og kun der frodig blomstre og nyde ben fortjente Agtelse, hvor Kunst og Haattdvcerk, ledet af videnskabelig Dannelse, gaae Haand i Haand, og hvor den almindelige Cultur er bragt til den Grad af Udvikling, at selve Folket erkjender, at der hore'r høiere Aaildskrcefter til at frembringe egentlige og fuldendte Kunstværker, og at disse Aandskrcefter kun sjeldeit findes og vanske- lige» uddann es; saa kan og maa Enhver, der mener det 3