Matematikkens Historie II

Ill endnu giver dem, paa samme Tid som Newton i Prin- cipia lagde for Dagen, hvor overordentlig meget han allerede formaaede paa dette Omraade, Det var frem- deles i det andet af disse Aarhundreder, at Fermat under Behandlingen af de forskjelligste mathematiske Emner viste, at en stor Mathematiker naar længere ved sin egen Evne til at se til Bunds i Tingene end ved at have en udviklet mathematisk Teknik til sin Raadighed. Desargues og Pascal betraadte i Geometrien Baner, paa hvilke der først halvandet Hundrede Aar senere er gaaet videre, medens Neper’s Logarithmer strax fik stor praktisk Anvendelse og snart ogsaa Indflydelse paa Mathematikens egen Udvikling. Min Bog er paa denne Maade kommen til at inde- holde meget, som ikke kan forlanges lært til de omtalte Examiner; men Gjennemgangen af dette vil baade bi- drage til den rette Forstaaelse af de historiske Fakta, som skulle læres, og fremme en fyldigere og friere Til- egnelse af Mathematiken idet hele end den, som er- hverves ved udelukkende at holde sig til de Sætninger og Beviser eller Opgaver og Løsninger, som have fundet Plads i Nutidens sædvanlige Lærebygninger. Hvad jeg saaledes særlig fremdrager for Mathema- tikere og Mathematiklærere, vil iøvrigt, hvis det er lyk- kedes at give det paa rette Maade, ogsaa have historisk Betydning. Det er jo selve Mathematikens Udviklings- historie, som jeg har stræbt at faa frem. I den Hen- seende maa jeg imidlertid beklage, at Pladsen og Frem- stillingens Form ikke har tilladt mig at dokumentere mine Gjengivelsers Rigtighed ved Citater, hvis Antal og Omfang maatte være meget stort, naar de skulde be- tyde noget. Naar jeg har gjort en Undtagelse med Descartes’ Geometri og tildels med Newton’s Prin- ciple,, er det nærmest som en Opfordring til Mathema-