Matematikkens Historie II

98 Historisk og biografisk Overblik. ling med Leibniz og fordybede sig i sine andre Under- søgelser. Leibniz var paa sin Side ogsaa for optagen af andre Beskjæftigelser til strax at bearbejde sin Differentialreg- ning saaledes, at den kunde bringes frem for Offentlig- heden. Han var nemlig i 1676 kaldet til Hannover som Forstander for det herværende hertugelige Bibliothek. Paa Vejen dertil havde han dog haft Lejlighed ti] at træffe Hudde i Amsterdam og lære dennes Tangent- methode nøjere at kjende, ligeledes til at gjøre Bekjendt- skab med Filosofen Spinoza , med hvis Betragtnings- maader han allerede i Paris var bleven bekjendt gjen- nem Tschirnhaus, men med hvem han dog ikke kom ti] at harmonere. Det var først i Hannover, at han modtog og besvarede Newton’s nysvævnte andet Brev. Hans Manuskripter vise, at han heller ikke i den første Tid i Hannover forsømte hverken Tangentmethoden eller almindelige mathematiske Undersøgelser. Blandt disse indeholder Nova algebræ promotio Spirer til Determi- nanttheorien. De gik forøvrigt tildels Haand i Haand med hans filosofiske Arbejder. Dette gjælder saaledes om hans i 1679 udarbejdede Characteristica geometrica, som vi snart skulle omtale nærmere. Era Hannover ud- gik ogsaa den uhyre Brevveksling med tænkende Folk i alle Lande, hvorigjennem hans filosofiske Tanker, efter hans eget Udsagn omtrent i 1685, naaede den Moden- hedsgrad, i hvilken de tilfredsstillede ham selv. Samtidig paalagde hans Embede og det Hof, der havde kaldet ham til dette, ham Arbejder af stort Omfang. Han gav dette Hof Raad i nationaløkonomiske Spørgs- maal og særlig angaaende Bjergværksdrift; Ludvig XIV’s Indfald i Tyskland fremkaldte politiske Arbejder, og navnlig lagde den Opgave at skrive Welferhusets Hi- storie stort Beslag paa hans Tid. De dertil nødvendige