I.
HISTORISK OG BIOGRAFISK OVERBLIK.
Den første Del af det 16de Aarhundrede var en
Gjennembrudstid, en Indledning til «den nyere Tid»,
for Mathematiken som paa Kulturens andre Omraader,
og de Aarsager, som havde forberedt og dernæst frem-
kaldte den nu begyndende frodige Fremvæxt af denne
Videnskab, falde nær sammen med dem, som samtidig
bragte nyt Liv og Røre i alle Forhold. Denne Bevæ-
gelse forplantede sig tillige fra et Omraade til et andet,
og dette kom ikke mindst Mathematiken, der fremmes
ved de Spørgsmaal, som stilles den udefra, til Gode.
I Middelalderens sidste Aarhundreder havde det
mathematiske Arbejde væsentlig bestaaet i en successiv
Tilegnelse af det, som tidligere var udviklet af Grækere,
Indere og Arabere, og som efterhaanden var tilflydt
det vestlige Europa gjennem Forbindelser med Araberne,
der endnu den Gang vedbleve at bearbejde Grækernes,
Indernes og deres egen Mathematik, og fra Konstan-
tinopel, hvor der vel ikke berettes om noget Fremskridt,
men hvor man besad og vel endnu forstod lidt af de
Skrifter, der indeholdt den græske Mathematik i sin
ublandede Skikkelse. Denne Tilegnelse skete imidlertid
1