Matematikkens Historie II
Forfatter: H. G. Zeuthen
År: 1903
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 612
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
2
Historisk og biografisk Overblik.
i Vesteuropa gjennem et mere og mere selvstændigt
Arbejde. Et saadant nødvendiggjordes dels ved de ofte
meget mangelfulde Fremstillinger, hvori Fremgangsmaader
og Resultater først bleve overleverede, dels omvendt
senere, da man begyndte at lære selve de græske For-
fattere at kjende, ved disses strenge Fremstilling, som er
beregnet paa Læsere, der allerede besidde en betydelig
Udvikling. Ved dette selvstændige Arbejde opnaaedes,
at man ikke blot kom i ny Besiddelse af, hvad For-
gængerne havde vidst, men gav det nye Former, som
man selv bedre forstod at beherske, og som efterhaanden
lod sig udvikle til at rumme langt mere. Derved sattes
man ogsaa i Stand til efterhaanden at bringe mere ud
af Studiet af Euklid, som især var kjendt gjennem
Campanus’ Oversættelse fra det 13de Aarhundrede;
Ptolemaios kjendte man gjennem Araberne, og man
var modnet til med Frugt at begynde Studiet af Ar-
ghimedes, Apollonios, Diofant og den paa Oplysninger
om den ældre græske Mathematik saa rige Pappos
Samtidig havde man af Araberne lært indisk Regne-
kunst og, i arabisk Skikkelse, Algebra, omfattende Lig-
ninger af 2. Grad og deres numeriske Anvendelse. Vi
have endelig i første Del set, hvor vidt Regiomontanus
var naaet i den med Astronomien forbundne Trigo-
nometri.
At man nu netop paa denne Tid fik et direkte
Kjendskab til de nævnte græske Mathematiker© som til
den øvrige græske Litteratur, staar som bekjendt i For-
bindelse med Konstantinopels Erobring. Andre ydre For
hold, som efterhaanden havde udviklet sig, bidroge til
at give det videnskabelige Arbejde større Fart og større
Udbredelse. I den tidligere Middelalder hørte dette
Arbejde kun hjemme i Klostrene; men allerede fra
Leonardo af Pisa se vi, at ogsaa Folk i de opblorn-