Matematikkens Historie II

Historisk og biografisk Overblik. 3 strende Handelskredse i Italien kom med ind paa ma- thematiske Undersøgelser, og netop som hørende til Handelskredse kunde de baade, just som Leonardo, samle nye Bidrag fra mange Lande, og gjøre andre Lande, Tyskland og Frankrig, delagtige i det, man selv havde naaet. Reformationen bidrog yderligere til at tage Lærdomsmonopolet bort fra den romerske Kirke, og det baade i de Lande, hvor den sejrede, og i dem, hvor den vel blev trængt tilbage, men dog havde sat store aandelige Kræfter i Bevægelse. Bogtrykkerkunsten bragte endelig en hidtil ukjendt Forbindelse mellem Videnskabens Dyrkere. Den af de andre Videnskaber, som hidtil havde haft størst Indflydelse paa Mathematikens Udvikling var Astronomien. Foruden de endnu ældre Impulser, som den havde givet, havde dens Krav tidlig givet An- ledning til Grundlæggelsen af Trigonometrien og dernæst efterhaanden hævet denne til en saadan Højde, at den i den nærmest følgende Tid ved Siden af sine egne Fremskridt kunde bidrage meget væsentlig til Algebraen. Nye Krav stilledes nu til Mathematiken ved Koppernikus’ nye Lære, og de virkede fremmende paa Mathematiken baade hos dem, der forsvarede, og dem, der endnu bekæmpede denne Anskuelse. Koppernikus fulgtes af Tyge Brahe, Galilei, Kepler og Newton, og vi ville se, i hvor høj Grad disse Mænds astronomiske Storværk vedblev at fremkalde de største Fremskridt i Mathema- tiken i de to Aarhundreder, som her skulle beskæftige os. Det var imidlertid ikke alene som Vej ti] den af disse store Mænd grundlagte nye Anskuelse af den store Verden, som omgiver Jorden, at Astronomien stillede frugtbargjørende Krav til Mathematiken. Saadamie kom ogsaa fra de Søfarende, som nu begyndte at omsejle Jorden, og de kom fra Trangen til en Kalender til Af- 1*