Matematikkens Historie II

4. Trigonometri i Forbindelse med Algebra. 167 denne forlangtes løst en vis Ligning af 45. Grad med opgivne Talkoefficienter, nemlig 45 x — 3795 x? 4- ... + 945 <9?41 — 45 j?43 -f- xå'° — a, særlig i det specielle Tilfælde, hvor a = y1 3 i/T V11 -1/43 r J 4 V iB- v -*■£ V K5» Opgaven fremsattes med Stevin’s Betegnelser, som Vieta ogsaa maatte benytte ved en Ligning af saa høj Grad, van Roomen meddelte som en Lettelse de Re- sultater, hvortil man vilde komme, for nogle enkelte andre Værdier af a, saaledes at « = V2 -f- ]/2 + V 2 -4- (/2 vil give x = V 2 — V2-j-V2-)-]/2-]-]/3. Det berettes nu, at Vieta i Oktober 1594 opholdt sig med Henrik IV, i hvis Tjeneste han da var, i Fon- tainebleau. I en Samtale mellem Kongen og den neder- landske Gesandt om de betydeligste Mænd i Riget, be- mærkede den sidste, at Frankrig vist ikke havde nogen Mathematiker©, siden van Roomen ikke havde nævnt nogen franskmand blandt dem, til hvem han i sit Skrift særlig rettede sin videnskabelige Udfordring. «Jo,» svarede Kongen, «jeg har en ganske udmærket; hent Hr. Vieta.» Dette skete, og Gesandten hentede van Roomen’s Skrift. Efter at have læst det, nedskrev Vieta strax en Løsning og sendte den følgende Dag 22 andre. At Vieta, naar han nu engang kjendte Reglerne for Bestemmelserne af sin eller Korder til multiplicerede Buer, strax kunde gjætte og let kunde verificere Løs- ningen, ja endog rette en Fejl i Udtryksmaaden og en