Matematikkens Historie II

202 Den endelige Analyse. givet en fantasifuld og anskuelig Iklædning, hvad vi navnlig have set Exemler paa hos Inderne (l.Del, S. 243). Denne Form for Opsamling og Opbevaring af raa- thematiske Iagttagelser begynder meget tidlig. Enkelte af de Opgaver, som vedblive at gaa igjen i forskjeUigt Klædebon, rettende sig efter de enkelte Tiders og Steders Forhold, findes allerede i Ahmes’ Regnebog (l.Del, S. 9). Saaledes viser en Opgave hos Leonardo fra Pisa om / gamle Koner, der gaa til Rom, hver med 7 Mulæsler, der hvert bære 7 Sække, der hver indeholde 7 Brød, til hvert af hvilket hører 7 Knive, der hver er stukken i 7 Skeder, og som gaar ud paa at beregne, hvor mange Stykker dette bliver, ved sin Form, at den er en da bekjendt Iklædning af den Opgave at beregne 7 —72 4- 73 + 74 4- 7° 4- 76. Leonardo meddeler den tradi- tionelle Løsning, som bestaar i successiv Beregning af 7 (1 4- 7), 7 (1 4- 7 (1 4- 7)) o. s. v. og denne Tradition pcgor tilbage paa, Ahmes Bohandling af den samme Opgave ogsaa med Tallet 7, men med 1 Led mindre. Medens Indernes Bidrag gav en umiddelbar For- øgelse af disse i underholdønde Form opbevarede tal- theoretiske Satte, bidroge de betydeligere græske Mathe- matikere, som netop ønskede at se Tingene fra det abslrakte og theoretiske Synspunkt, indirekte dertil ved selve de arithmetiske Kremskridt, som skyldtes dem. Dog har man ogsaa i den senere Oldtid i Epigrammer samlet en Mængde af de Opgaver, der her beskjæftige os, og nogle af disse føres, med mere eller mindre Ret, tilbage til Euklid og Archimedes. Den sidste tillægger man navnlig en Opgave om Helios’ Okser, som gaar ud paa at finde 4 hele Tal, som tilfredsstille 3 givne Ligninger. Det siger sig selv, at de fantasirige Arabere have iklædt mangen en Sætning eller Opgave, som de