Matematikkens Historie II

7. Taltheori før Fermat. 203 have faaet overleveret fra Grækerne eller selv fundet paa, lignende Former. Denne Arv træffe vi dernæst i de Opgavesamlinger, som i vor Tid fremdrages fra den senere Middelalder, hvor den ofte kun gjør sig gjældende ved den umiddel- bart tiltrækkende Form, medens Mænd som Chuquet naturligvis behandler den med virkelig Indsigt. Det samme gjælder lidt senere Paciuoli, Iartaglia og Cardano, og Forfatterne af de Samlinger af mathema- tiske Kunster og Lege som ere udkomne i det 17de Aarhundrede, nemlig Bachet og Schwenter og senere Ozanam (1640—1717). Til disse kunne vi føje et Exempel herfra Landet nemlig den tyskfødte Lauremberg (1o90 —1658), der viser sin Selvstændighed ved at hente Iklædninger af flere Opgaver fra særlig danske Forhold. Blandt alle disse bør dog ganske særlig fremhæves Bachet, i hvis ProbLémcs pldisdiits ct délectdblcs Op- gaverne ikke blot som hos tidligere Forfattere behandles med fuld Forstaaelse af Spørgsmaalets egentlige Kjerne, men ud fra saadanne almindelige Synspunkter, og med et saadant Blik for deres indbyrdes Sammenhæng,^ som give hans Undersøgelser videnskabelig Værdi. Særlig skylder man ham en virkelig Theori for Behandling af ubestemte Ligninger af første Grad. Førend vi tale særlig herom, skulle vi anføre nogle Prøver paa de Opgaver, som findes hos Bachet. De dann© tillige et godt Udvulg af den ældre Overlevering, paa hvilken han peger tilbage; selv gør han nemlig kun Fordring paa Originalitet i Behandlingsmaaden. En Del af Opgaverne findes ogsaa hos Chuquet, en enkelt (Nr. 7 nedenfor) er gjennem en konstantinopolitansk Samler Maximus Planudes bevaret os fra den græske Oldtid. Blandt. Bachet’s Opgaver kan foruden Dannelse af