Matematikkens Historie II

218 Den endelige Analyse. Omstændighed gjorde derimod Fremstilling og Med- delelse af strenge taltheoretiske Beviser og almindelige Methoder overordentlig vanskelig. Blandt Taltheoretikerne i den Tid, som her be- skjæftiger os, rager vel Fermat saa langt op over de andre, at der kim bliver Anledning for os til at be- skjæftige os med hans Arbejder og Resultater. De Re- sultater, som han har efterladt uden Beviser, dels som efter hans Død udgivne Tilskrifter i hans Exemplar af Bachet’s Diofant, dels i Breve, bestemte til Læsning af en eller flere, have endog kunnet danne Udgangspunktet for de betydeligste Undersøgelser lige indtil vor Tid; ja end ikke alle ere hidtil bievne beviste. Dog bør det fremhæves, at denne Mand i sin egen Tid fandt først Ansporing til en Kappestrid, hvori han ganske vist snart blev den første, og senere en Forstaaelse, der vel mest kun strakte sig til Vanskeligheden af hans Opgaver og Storheden af hans Resultater, men dog fra en enkelt Side gik noget videre. Han savnede saaledes ikke ganske de B'orbindelser med andre og deres Arbejder, som ogsaa de største Mænd behøve. Dette mere eller mindre umiddelbare Medarbejderskab fandt han ikke blot hos Mænd, der paa den Tid udmærkede sig i andre Retninger af Mathematiken, som Descartes og senere Pascal, men ikke mindst hos saadanne, som gjorde en Specialitet af Studiet af hele Tal som Sainte-Groix, Saint Martin og fremfor alle Frénigle, Senere med- delte han Opgaver og Resultater til engelske Mathema- tikere, der først ved ham bragtes til at beskjæftige sig med disse Spørgsmaal. At det væsentligste Medarbejder- skab paa de hele Tals Omraade fandt Sted med Mænd uden mere omfattende mathematisk Dannelse, har maaske sin Del i Skylden for, at Fermat’s jevnlige Tilbud om