Matematikkens Historie II

284 Den endelige Analyse. agtige i Skatte, der hidtil havde været forbeholdte Aandens ypperste, ja gjøre de større Kredse delagtige i selve Arbejdet paa at forøge disse Skatte, betegne derved Overgangen til et nyt Tidsrum i Mathematikens Udvikling. Og dog forekommer Chasles’ Udtryk os ganske vildledende. Ja vi have netop anført det som en skarp Modsætning til den Opfattelse, som her skal gjøres gjældende, og det er nærmest for at faa denne vor Opfattelse tydelig frem, at vi her minde om Chasles’ bekjendte Ord og forme vor egen Udtalelse om Sagen som en Imødegaaelse af disse. Derved træde vi dog ingenlunde i Modsætning til Chasles’ berømte Værk i det hele. Dettes store Fortjeneste er at have frem- draget den da overordentlig lidet kjendte historiske Ud vikling af de særlig geometriske Methoder, navnlig den Del af denne Udvikling, som knytter sig til den moderne Geometri, til hvis ypperste Repræsentanter han selv hørte. Det er saaledes væsentlig ham, som har gjort vor Tid bekjendt med Desargues’ Arbejder. Indflydelsen af Descartes’ Geometri strækker sig derimod til den hele Mathematik og var vel bekjendt. Med den be- høvede Chasles derfor ikke at beskjæftige sig synderlig. De anførte Ord have nærmest skullet tilkjendegive, at han ogsaa fuldt ud erkjendte den overordentlige Betyd- ning af Descartes’ Værk og Nyheden i den Bevægelse, det fremkaldte. Som et Barn uden Moder kan man, efter hvad vi have set, snarere betragte Desargues’Projektivgeometri; netop derved blev den heller ikke skikket til at bære Frugter; den blev selv som en Moder uden Af- kom. Descartes’ Geometri var derimod vel forberedt, og denne Forberedelse havde bestaaet i en saadan Be- arbejdelse af hele den mathematiske Jordbund, at Descartes’ nye Tanker kunde bære rig Frugt.