1. Mekanik i Begyndelsen af den nyere Tid. 347
sig fra Tangenten, som den ifølge Inertiens Lov vilde
følge, proportionale med Tidens Kvadrat, ganske som
ved Faldet. Derved kan den til at
frembringe disse Afvigelser nødven-
dige (accelererende) Kraft (altsaa og-
saa den modsatte Centrifugalkraft)
ligesom Tyngden maales ved den
Hastighed, som vilde frembringes i
en Tidsenhed.
Fig. 13.
2. Integrationer før Integralregningen.
a. Kepler.
Allerede de i det foregaaende omtalte Tyngdepunkt-
bestemmelser vidne om, at man ikke alene var trængt
ind i de integrationsagtige Bestemmelser hos Archi
medes, men ogsaa havde tilegnet sig de derved anvendte
Principer saaledes, at man selv kunde udføre lignende.
Et saadant Udvidelsesarbejde maatte dog i høj Grad
hæmmes ved den Ærbødighed, man med Rette havde
for de gamle og for den gjennemførte Exakthed i deres
Beviser. Denne kunde man ikke strax selv opnaa.
naar man gik uden for de af de gamle behandlede
Omraader, af den simple Grund, at den exakte Bevis-
førelse kræver, at man alt har fundet paa den paagjæl-
dende Sætning og er saa fortrolig med Omraadet, at
man derfra kan hente det til et fuldstændigt Exhaustions-
bevis nødvendige Materiale. De virkelig betydelige Frem-
skridt naaedes først, da man turde vove sig ud paa de
nye Omraader med en lettere og mindre forarbejdet
Udrustning end Exhaustionsbeviset, og da man besad
Dygtighed til at tilkæmpe sig Sejren med disse lettere
Vaaben.
En saadan Dygtighed erhvervede Kepler sig ved