Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
97
Jo varmere Luften er, desto storre er den Vandmængde, den
kan optage forinden den opnaaer den hoieste Punkt af sin Mcettelse
med Dunster, hvilket kaldes Topunctet. Heraf er det klart, at
Luften om Sommeren indeholder en langt storre Mængde Vattd,
naar det begynder at regne, end om Vinteren, og altsaa, at jo
varmere Luften er, desmere Regn falder der.
Man antager saaledes, at een Cubikfod Luft indeholder,
naar det regner
med 17° R. Varme (eller Tordenregn) 93T Gran Vand,
— 11° — — (Sommerregn) . 617 — —
— 3° — — (Vinterregn) . . 3" — —
— 0° — — (Sner) ________.... 2TÖ — —
— 5° — — (fun S nee) ... i9 — —
dog have Vindene en stærk Indflydelse herpaa, da f. Ex. ostlige
Vinde ere langt tørem, end de vestlige.
Endnu kunde mærkes: nt jo lavere en Egn ligger, jo storre
er dens Fugtighed; og omvendt, jo hoiere desto ringere Fugtighed.
Jo mindre Middel-Temperaturen er, jo flere Negndage, og omvendt.
Lægger man hertil Nærheden af Havet, der har saamegen Indflydelse
paa Luftens Fugtighed og Vexel i Temperaturen, saa kan man af
det Ovenanførte let forklare sig det Uregelmæssige og Afvexlende i
vort Klima, der i Almindelighed giver os stormende, milde, fugtige
Vintre; stormende, raae ubestandige Foraar; tempererede, varme
Sommere med frist, men fugtig Luft; behagelige, stille og milde
Efteraar.
Den stadige Foraarsvarme indtræffer silde og tilbageholder
vegetationen. Frugttræernes Blomstring begynder derfor saa seent;
^en lider desaarsag og mindre af Nattefrost. Sommerens ringe
foraarsager, at mange Frugter hos os ei faae deres rette
^vdme; men Engene og Græsmarkerne afsvies derfor ogsaa sjeldttece.
formedelst Efceraarets mindre Varme kunde vi ei dyrke en Frugt i
ÄOtnrtuppcn, hvilket ofte skeer i Tydskland; men vore Græsmarkers
^raft og Træers sildige gronne Udseende betinges ogsaa herved, lige-
bet fugtige Klima i det Hele meget befordrer Blad-Udviklingen
Cy‘ Vort vindige Klima virker ofte skadeligt paa Frugttræernes
^rt, og brækkes af denne Aarsag af Mosser og Lichener; men
7