Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
97 Jo varmere Luften er, desto storre er den Vandmængde, den kan optage forinden den opnaaer den hoieste Punkt af sin Mcettelse med Dunster, hvilket kaldes Topunctet. Heraf er det klart, at Luften om Sommeren indeholder en langt storre Mængde Vattd, naar det begynder at regne, end om Vinteren, og altsaa, at jo varmere Luften er, desmere Regn falder der. Man antager saaledes, at een Cubikfod Luft indeholder, naar det regner med 17° R. Varme (eller Tordenregn) 93T Gran Vand, — 11° — — (Sommerregn) . 617 — — — 3° — — (Vinterregn) . . 3" — — — 0° — — (Sner) ________.... 2TÖ — — — 5° — — (fun S nee) ... i9 — — dog have Vindene en stærk Indflydelse herpaa, da f. Ex. ostlige Vinde ere langt tørem, end de vestlige. Endnu kunde mærkes: nt jo lavere en Egn ligger, jo storre er dens Fugtighed; og omvendt, jo hoiere desto ringere Fugtighed. Jo mindre Middel-Temperaturen er, jo flere Negndage, og omvendt. Lægger man hertil Nærheden af Havet, der har saamegen Indflydelse paa Luftens Fugtighed og Vexel i Temperaturen, saa kan man af det Ovenanførte let forklare sig det Uregelmæssige og Afvexlende i vort Klima, der i Almindelighed giver os stormende, milde, fugtige Vintre; stormende, raae ubestandige Foraar; tempererede, varme Sommere med frist, men fugtig Luft; behagelige, stille og milde Efteraar. Den stadige Foraarsvarme indtræffer silde og tilbageholder vegetationen. Frugttræernes Blomstring begynder derfor saa seent; ^en lider desaarsag og mindre af Nattefrost. Sommerens ringe foraarsager, at mange Frugter hos os ei faae deres rette ^vdme; men Engene og Græsmarkerne afsvies derfor ogsaa sjeldttece. formedelst Efceraarets mindre Varme kunde vi ei dyrke en Frugt i ÄOtnrtuppcn, hvilket ofte skeer i Tydskland; men vore Græsmarkers ^raft og Træers sildige gronne Udseende betinges ogsaa herved, lige- bet fugtige Klima i det Hele meget befordrer Blad-Udviklingen Cy‘ Vort vindige Klima virker ofte skadeligt paa Frugttræernes ^rt, og brækkes af denne Aarsag af Mosser og Lichener; men 7