Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
98
hen megen Vind er tillige hoist gavnlig for vore Kornsorter, som
forlange et luftigt Sted, om de i vor fugtige Luft ei skulle ud-
vkkle sig mere til Blad end til Korn. Formedelst Foraarets lave
Temperatur, savne vi mange af Tydfllattds smukke Vaarblomster,
især af Familien Liliaciæ o. ft., og den tempererede Sommervarme
er Aarsag i, at vor Flora ei pranger med saa mange og saa
prægtige Farver, som i sydligere Egne; men de her forekommende
Species findes i en desto storre Mængde. Formedelst vore milde
Vintere have vi adskillige Værter fælles med Syd-Tydskland, f. Ex.
Christtornen (Ilex aqvifolia).
Professor Langenthal i Eldena, der i flereAar har observeret
Pommertts Klima, yttrer sig om dette (der som ovenanfort svarer
til det nordlige Fyens Klima) saaledcs: „Raar, ester den lange
Vintertid, de mægtige Solstraaler ettdelig opvarme SkovettS be-
skyttede Overflade — naar Elmen blomstrer og Poppelen kaster sit
Blomsterstov, bedække Amnemoner og andre Vaarblomster i utallig
Mængde Skovgrunden. I de varme Dage af Mai Manned viser
sig det forste grønne Græs paa vore Enge, men i Skoven er Flora
uendelig talrig, og i Marken findes nu enkelte Blomster. Dcn
ffjonneste Aarstid, Begyndelsen af Juni Manned, fremlokker Egens
bruungronne ?ov, Engene farves og rask udvikler sig al Vegetation
indtil delt 22de Juni, da Solen har naaet sin storste Holde. Ru
staae Skovene med deres kraftigste Lov, Sumpenes yppige Vege-
tation dækker det stinkende Vand, og farverige Blomster zire Mo-
serne. Eng og Mark staae i deres skjoilneste Pragt. Roserne og
Klokkeblomsterne forkynde i Juli Skjcersommcr. Floras Frem-
bringelser blive fastere og stærkere, Skovgrundens og Engenes zarte
Blomster ere henvisnede. August's svnkettde Varme tilintetgjor
Resten af Juli Maaneds Planter. I de udtørrede Moser er Vege-
tationm gaaet tilbage; det bliver tomt paa Mark og Eng; men
ved Kysten pranger eildnu en kraftig Vegetation, hvis ffjonneste
Ziir Saltaster udgjor. I September viser sig alt Aarets sidste
Blomster Ephcu og Gentianer m. fl., som beholde deres Flor,
indtil November med sine barske Vinde ryster Lovet af Træerne."
MM