Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
103
skadelig for Dyr, men vel for Cerealier; især efterlader den stundom
en saltagtig Vædffe paa Axene af Rugen og paa Nugstraaet den
ødelæggende Rust, som formodentlig er en Folge af den pludselige
Temperaturvexel, som den frembringer, hvorved Karrene i Straaet
springe, Uddunstningen forhindres, og hvoraf atter den skadelige
Rustsvamp udvikler sig. Rugen kan stundom saa aldeles odelægges
heraf, at det ei lonnec sig at tærske den.
Med Havgusen folger stundom en egen sveden Lugt, som her
kaldes Brandtaage (Tydskernes „Heiderauche"), der undertiden er saa
stærk, at Solen antager et morkerodt Udseende; der folger herefter
ei sjelden en langvarig Torke. Den sporedes i en mærkelig Grad
forend den langvarige Varme i Foraaret 1840.
En Taage, som viser samme skadelige Virkning for Rugen,
fremstaaer af de ferske Soer og af Aalobene, hvorfor ogsaa Rugen
f. Ex. paa Bredderne af Odense Aa, ei sjelden tager Skade af Rust.
Vort Klima bvnger ogsaa med sig en meget stærk Aften- og
Morgendug, der, især i Hoftens Tid, er betydelig, og foraarsager,
at man bos os forst silde paa Dagen kan begynde at meie Korn
og at veire Ho. Denile Omstændighed er tildeels og Aarsag i, at
man sjeldeit kan faae anden Slæt af Klover- og Eng-Hoet godt
i Huus.
Ved Magdeburg undrede det mig at see Hoet hjemkjores kun
om Natten, og efter Klokken 9 om Morgenen kjortes ingen Klover
i Huus, fordi det da blev for tort og tabte Bladene. Jeg troer
at vor Atmosphære, især ved Sokysten, indeholder en Mængde
saltagtige Dele, der nedflaaes ved Dug og Regn, og at deutte i
hoi Grad nytter vor Vegetation, og maaskee er dette Aarsag i at
Kornet hertillands ofte er sværere eud i flere Egne af Tndsklemd.
Det Straa, som avles hos os, troer jeg ogsaa langt kraftigere
som Fodringsmiddel, end hvad der avles i Tydskland; ligeledes er
jeg overbeviist om, at Jord, som vi her kunne byde Ntaps og Byg,
rilde i Tydskland ei lønne Udsæden, ligesom vi i Almindelighed have
flere Fold paa Jord af lige Beskaffenhed og med lige Behandling,
end vore tydfle Naboer. Aarsagen hertil kan maaskee tillige soges
i vor fugtige Luft og i Jordsmonnets Blanding med fine Kalkdele.