Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

104 Nattefrost om Sommeren er her langt sjeldnere og svagere end i Tydskland. Den 25de August 1836 saae jeg saaledes Tobakken og Kartoflerne lide meget af Nattekulde ved Hundisburg i Egnen af Magdeburg, hvilket i Odense Amt er ukjendt; 1839, den 11te September, havde Træernes Lov allerede lidt af Nattekulde i Wei- mar og Nauenburg, medens Træerne prangede i Fyen med kraftigt Lov til midt i October. De i Preussen saakaldte „die strengen Herren" i Mai og August, ligesom Jernnætterne i Sverrig i Juni Manned, der ofte ere meget odelæggende, mærkes her sjeldent i nogen skadelig Grad. I de senere Aar har man forst i August Maaned været hjemsøgt af stærke, kolde NV. Storme, der især den 8de og 9de August 1835 anrettede frygtelig Ddelæggelse, især ved at afpidsse det næsten modne Korn, hvorved mange tusinde Tonder Sæd gik tabt her i Amtet, og alle Træer mod Vesten berovedes Lovet. Naar vi have stærk Varme om Sommeren, da er denne under- tiden mere trykkende end i sydligere Egne, da ^nange Dunster gjor Luften tung og Aandedrættet besværligt. Det bor endnu bemærkes, at paa den NO. Kyst af Fyen og endnu i Odense Fjord, haves regelmæssig Ebbe og Flod, der dog almindeligen kun har et Spillerum af et Par Fod og er meget afhængig af Vindene. I Marts og April er det gierne lavest Vande, og man kan da ofte i længere Tid gaae tørskoet imellem Fastlandet og flere Der i Odense Fjord. Med SO. Vind holdes Vandel ude, især saalænge det er godt Veir; med NV. Vind, især i Fuldmaane, stiger Vandet holest. Den hoi'este Vandstand, man i Mands Minde har observeret, var den 1ste November 1827, da Floden steg 7 Fod over almindeligt dagligt Vande. Da næsten alle Dæmningerne her i Amtet med deres Udsider vende mod SO., kan Hoivandet ei have megen skadelig Indflydelse paa disse; kun naar Vinden pludselig gaaer til SO., medens Vandet er hoit, hænder det undertiden, at Vandet ved Storm falder pludselig, og bliver da en Mængde Fiff, og især Flyndre, liggende tilbage paa Sandet, hvor de undertiden i læsseviis ere op; samlede af Egnens Beboere. Soett tjener paa Kysten som en Vekrprophet; den spaaer godt Veir, naar den med Vindstille bruser paa visse Steder, eller naar