Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ill
I det Hele taget
nogen betydelig Grad,
Udparcellering.
er Jorden i Odense Amt ei udpareelleret i
som en Folge af de mange sluttede Fæste-
Markerne, og oste har det smcrtet mig, at see hele Egnens Faare-
flokke, maaskee 4 å 5000, at holde parat ved Hundesburg Marker,
den Dag Korn eller Hø ffulde hjemkjøres, for, liig ødelæggende Græs-
hopper, at fortære og ncdtræde hvad der i Stubben blev tilbage.
Ævret i en udmærket Kløvermark paa 45 Ldr. Land, som man havde
ønsket at opspare for Gaardens unge Faar, saae jeg i et Par Dage
saa aldeles afgnavet og nedtraadt, at det var vanskeligt at see hvad
Marken havde baarct.
Hvormeact flig Indretning maa nedflaae og ofte maa give Leilighed
til Utilfredshed og Strid kan let indsecs. Gaarden maa tillige give
sine Enge til Priis indtil Begyndelsen af Mai, og i Efteraaret saavcl
for Faar som Køer, der ofte tilfoic Engbunden stor Skade. Endnu
mere trykkende fandt jeg den forunderlige Rettighed, som de smaa
Iordbrugere (de saakaldte Cosatcn) have, til udelukkende at forrette
Hosten paa de store Godser, og derfor maa afgives hver femtende Neg
in natura, og for kort siden havde disse Folk endnu Rettighed til at
tærffe Hcrregaardcns Korn, imod ved Høsten at faae leveret en Ticndc-
deel af Afgrøden in natura paa Marken, hvilket da var Løn for Host
og Tærskning. At disse Folk, sikkre paa deres Gevinst, ofte forrettede
Host- og Tærffe-Arbeidet yderst flet og langsomt, og at Forvalterne,
betaget Magten over dem, blive flove og lade Arbeidct gaae som det
kan, derpaa har jeg seet nedflaaende Exempler, og da endnu en Uskik
er forbunden hermed, at Høftcmændene have Ret til, paa visse Marker,
med tætte dertil indrettede Nivcr, at afrive og bortføre Stubben naar
Kornet er hostet, kan man let tænke sig, hvor flet de meke, da de
have aabenbar Fordeel heraf; men det er og let at forudscc, at saa-
^anne Jndrctninger ofte have Ufred i Markerne, Proces for Retten,
bittert Had i Sindet og Slovhed i Arbekdet til Følge. Uagtet alt
b'-'tte maa man undres over den Omhu, hvormed Markerne der som
oftest behandles — og hvo der fra en Høide stuer hen over Egnen,
jr 1 ct mangefarvet Tæppe viser sin Rigdom af blomstrende Lucerne,
' Naps, Tobak, Hor og Kartofler, afvexlct med de yppigste
er af Noer, Kaal, Bælgsæd og andre Kornsorter — han ahner
' Qt sådanne aandstrykkende Hindringer endnu hvile paa Ager-
y ningen i denne forresten begunstigede Egn. Den preussiske Regjering
længst indseet det skadelige i ovennævnte Jndretninger, og der
Markl