Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Ill I det Hele taget nogen betydelig Grad, Udparcellering. er Jorden i Odense Amt ei udpareelleret i som en Folge af de mange sluttede Fæste- Markerne, og oste har det smcrtet mig, at see hele Egnens Faare- flokke, maaskee 4 å 5000, at holde parat ved Hundesburg Marker, den Dag Korn eller Hø ffulde hjemkjøres, for, liig ødelæggende Græs- hopper, at fortære og ncdtræde hvad der i Stubben blev tilbage. Ævret i en udmærket Kløvermark paa 45 Ldr. Land, som man havde ønsket at opspare for Gaardens unge Faar, saae jeg i et Par Dage saa aldeles afgnavet og nedtraadt, at det var vanskeligt at see hvad Marken havde baarct. Hvormeact flig Indretning maa nedflaae og ofte maa give Leilighed til Utilfredshed og Strid kan let indsecs. Gaarden maa tillige give sine Enge til Priis indtil Begyndelsen af Mai, og i Efteraaret saavcl for Faar som Køer, der ofte tilfoic Engbunden stor Skade. Endnu mere trykkende fandt jeg den forunderlige Rettighed, som de smaa Iordbrugere (de saakaldte Cosatcn) have, til udelukkende at forrette Hosten paa de store Godser, og derfor maa afgives hver femtende Neg in natura, og for kort siden havde disse Folk endnu Rettighed til at tærffe Hcrregaardcns Korn, imod ved Høsten at faae leveret en Ticndc- deel af Afgrøden in natura paa Marken, hvilket da var Løn for Host og Tærskning. At disse Folk, sikkre paa deres Gevinst, ofte forrettede Host- og Tærffe-Arbeidet yderst flet og langsomt, og at Forvalterne, betaget Magten over dem, blive flove og lade Arbeidct gaae som det kan, derpaa har jeg seet nedflaaende Exempler, og da endnu en Uskik er forbunden hermed, at Høftcmændene have Ret til, paa visse Marker, med tætte dertil indrettede Nivcr, at afrive og bortføre Stubben naar Kornet er hostet, kan man let tænke sig, hvor flet de meke, da de have aabenbar Fordeel heraf; men det er og let at forudscc, at saa- ^anne Jndrctninger ofte have Ufred i Markerne, Proces for Retten, bittert Had i Sindet og Slovhed i Arbekdet til Følge. Uagtet alt b'-'tte maa man undres over den Omhu, hvormed Markerne der som oftest behandles — og hvo der fra en Høide stuer hen over Egnen, jr 1 ct mangefarvet Tæppe viser sin Rigdom af blomstrende Lucerne, ' Naps, Tobak, Hor og Kartofler, afvexlct med de yppigste er af Noer, Kaal, Bælgsæd og andre Kornsorter — han ahner ' Qt sådanne aandstrykkende Hindringer endnu hvile paa Ager- y ningen i denne forresten begunstigede Egn. Den preussiske Regjering længst indseet det skadelige i ovennævnte Jndretninger, og der Markl