Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

112 godser, hvis Hovedgaarde tildeels drives ved Hoveri, og hvis Eiere ei ansee det for nogen Lykke for deres Godser, at disse tælle mange Hoveder, naar Velstand og Moralitet ei foroges ved Siden af Menneske-Antallet. I mange Selveiersogne, hvor Bønderne leve i Velstand, an- see Beboerne det for en A§re, at lade deres Ekendom gaae over til Efterflægten saa udeelt som muligt; de tillade derfor kun Udstykning i en Grad, der staaer i et rigtigt Forhold til det Antal af Mcnttefler, der, efter den nuværende Culturtilstand, kan leve af deres Hænders Gjcrninger og af en mindre Jordlods Indtægter, uden at Nod og Armod ved mindste Uheld behover at staae for Doren. Paa de fleste Steder har derfor Udstykningen, deels af Bondergaarde, deels af nogle Herregaarde, været til Nytte for Egnen af folgende Aarsager: 1. Den flette Udskiftning har herved nu og da kunnet været rettet, saa at de afhændede Udlodder nu ei mere ere til Hinder for de nærmere Lodders bedre Dyrkning. arbeides stadigt paa at forandre og hæve disse ugunstige Forhold, hvilke Forretninger ere overdragne de saakaldte Oeconomi-Commissairer, der inden foie Tid ville have endt deres Hverv ever hele Landet. Jeg traf Trevangsbruget i samme Egn hos Bønderne, fom dyrkede: 1) Brak med Rodvæxlcr, Kløver, Bikker og Handelsplanter, 2) Vinterkorn, og 3) Sommerkorn. Noget Hoveri in natura og en fast Tiende i Skjcppen fandt jeg og i denne Egn. Hvad der ei heller lidet stødte mig, var, at de store Riddergodscr udelukkende havde Iagt-Retlighcd paa Bondens Jorder, om disse endog vare Selveiere. Vildtet glæder sig vel, og formerer sig i en uhyre Grad herved; men hvad Kaal- og Roemarkerne maae lide, kan man let forestille sig, naar man veed, at der paa Jagterne ofte i ccn Dag ffydes fra 2 til 500 Harer, hvorom jeg selv har overbeviist mig. Jeg har anført disse nævnte Mangler hos Landboerne i Preussen, for at de Læsere, der ei kjcnde disse, kunne sammenligne dem med Forholdene i Danmark, og deraf see, at vi, i mange Puncter, ere gaaede langt forud i at afændre saadanne Rettigheder, som grundede sig paa forældede Skikke, der sirede imod Ret og Billighed og hindrede Agerdyrkningens Fremffridt.