Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
113 2. At derved flere Familier nu kunne ernære sig paa samme Areal uden at g aae tilbage i Velstand og Cultur. 3. Ja! saadanne Udlodder have ofte sporet mindre formuende Bonder til Arbeidsomhed og Flid, i det de saae, at en saadan liden Eiendom kunde vindes ved egen attstrængt Kraft, og hvad der sporer til Arbeidsomhed befordrer tillige Moralitet og Sædelighed. For Menneffeheden har Udparcelleringen altsaa i saadanne Tilfælde været til sand Nytte, ligesom ogsaa et stores Qvæghold og en for- øget Production af Agerens Frugter derved paa mange Steder er befordret. En fornuftig Udstyknittg kan saaledes endnu i lang Tid afgive en herlig Bei for en voxende Folkemængde til at skaffe sig Grundeiendom og til, som Grundeiere, at dannes til nyttige Statsborgere og lykkelige Mennesker, bedre end dette er muligt i de fleste andre Stillinger. - Dog anderledes forholder det sig, naar vi betragte den ulykkelige Udhokring af smaa Pletter Jord til Bygge- og Haveplads, som leies og fæstes bort til hoie Afgifter af ufornuftige Selveiere, der paa bønne Maade soge at skaffe sig en Indtægt paa de ovrige Be- boeres Bekostning, hvorved de tillige give det Ukrudt, der andet Steds ei kan formere sig, den bedste Leilighed til at kaste Fro og at slaae Rodskud, der ei ere lette at udrydde. Enhver Karl, der wed sin forforte Kjæreste faaer Lyst at sætte Fod under eget Bord, fæster sig paa deilne Maade en Plet Jord faa stor, at blot en Seng og en Vugge kunne staae derpaa, og strap har han Krav paa Sognets Understøttelse, naar han ei mere kan eller vil arbeide, kiler naar han ei kan udrede de hoie Afgifter, der ofte lægges paa saadanne Jordpletter. Han har ei noget at tabe, men ei heller noget nt vmde, andet end holest Livets usle Ophold, og vi vide vel, at naftr saadanne Mennesker ei have Udsigt eller Haab til forbedret stilling, tabe de Modet og den onde Genius spiller let Mester. Det er vel sandt, alle kunne ikke være Herremand, og der maa være Dagleiere ved Siden af Jorddyrkere, men de Forstes Antal waa ei overskride et saadant, som kan anvendes ved Agerbruget. Tillige troer jeg det onskeligt, om Dagleierne kunde eie smaa Grund- nykker saa store, at de derpaa kunne holde m Ko og have Land 8