Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
113
2. At derved flere Familier nu kunne ernære sig paa samme Areal
uden at g aae tilbage i Velstand og Cultur.
3. Ja! saadanne Udlodder have ofte sporet mindre formuende
Bonder til Arbeidsomhed og Flid, i det de saae, at en saadan
liden Eiendom kunde vindes ved egen attstrængt Kraft, og
hvad der sporer til Arbeidsomhed befordrer tillige Moralitet og
Sædelighed.
For Menneffeheden har Udparcelleringen altsaa i saadanne Tilfælde
været til sand Nytte, ligesom ogsaa et stores Qvæghold og en for-
øget Production af Agerens Frugter derved paa mange Steder er
befordret. En fornuftig Udstyknittg kan saaledes endnu i lang
Tid afgive en herlig Bei for en voxende Folkemængde til at skaffe
sig Grundeiendom og til, som Grundeiere, at dannes til nyttige
Statsborgere og lykkelige Mennesker, bedre end dette er muligt i de
fleste andre Stillinger.
- Dog anderledes forholder det sig, naar vi betragte den ulykkelige
Udhokring af smaa Pletter Jord til Bygge- og Haveplads, som
leies og fæstes bort til hoie Afgifter af ufornuftige Selveiere, der
paa bønne Maade soge at skaffe sig en Indtægt paa de ovrige Be-
boeres Bekostning, hvorved de tillige give det Ukrudt, der andet
Steds ei kan formere sig, den bedste Leilighed til at kaste Fro og
at slaae Rodskud, der ei ere lette at udrydde. Enhver Karl, der
wed sin forforte Kjæreste faaer Lyst at sætte Fod under eget Bord,
fæster sig paa deilne Maade en Plet Jord faa stor, at blot en
Seng og en Vugge kunne staae derpaa, og strap har han Krav
paa Sognets Understøttelse, naar han ei mere kan eller vil arbeide,
kiler naar han ei kan udrede de hoie Afgifter, der ofte lægges paa
saadanne Jordpletter. Han har ei noget at tabe, men ei heller noget
nt vmde, andet end holest Livets usle Ophold, og vi vide vel, at
naftr saadanne Mennesker ei have Udsigt eller Haab til forbedret
stilling, tabe de Modet og den onde Genius spiller let Mester.
Det er vel sandt, alle kunne ikke være Herremand, og der
maa være Dagleiere ved Siden af Jorddyrkere, men de Forstes Antal
waa ei overskride et saadant, som kan anvendes ved Agerbruget.
Tillige troer jeg det onskeligt, om Dagleierne kunde eie smaa Grund-
nykker saa store, at de derpaa kunne holde m Ko og have Land
8