Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

114 til at dyrke Kartofler og Hor paa, der hore til Livets forste Nødvendig- heder. Saadanne Grundstykkers Erhvervelse vilde tillige være en kraftig Spore til Flid og Orden, og deres Besiddelse vilde sikkre i Alderdom og Sygdom for Nod og Mangel, og dette især saaloeitge, som de Agerbrugere, der benytte sig af Daglekere, ei ere pligtige at bidrage til disses Underhold naar de have mistet Helbred eller ere blevne gamle i deres Herres Tjeneste. Sognets Understøttelse kan, som oftest, ei være tilstrækkelig til saadanne Menneskers nødvendige Underhold, og uvilkaarlkg bliver Villien hos et Sogns Beboere ei altid den bedste til at understotte de Nødlidende, som i anden Mands Arbeide have oposfret deres bedste Aar. Agerbruget hos os er desuden ei endnu i en saadan Udvikling, at vi behove i en betydelig Grad at forege Arbeidernes Tal til Jordens intensivere Dyrkning, især i de Egne, hvor de fleste smaa Huusmænd ere fremstaaede, f. Ex. i Odense Herred, hvor der ei findes store Herregaarde, som ville beskjæftige Arbeidecne; ei heller kunne Selveker-Bondeegaardene have Brug for disse, og de Bi- næringsveie, som de Fattige have i Torvemoserne og i Skovene o. s. v., afgive ingen regelmæssig og vedholdende Indtægt, og bidrage ofte til Armod, da fattige Familier lokkes til at bosætte sig, stolende paa en Indtægt, der enten snart ophorer eller er utilstrækkelig til deres Underhold. Gjeniremgaae vi Amtets forskjellige Egne med Hensyn til Ud- stykningen, da finde vi, at denne ei er dreven meget vidt i Lunde Herred — naar undtages Selvejerne i Lumby og Hr. Jusiitsraad Moller til Dstrupgaard, som have opbygget en Mængde Huse med og uden Jord, deels paa Udlodder, deels kun med Haveplads. — Ved Dstrupgaard skal endog i nuværende Eiers Tid være opbygget henved 100 Huse; mange af disses Beboere vare for nogle Aar siden i Armod, da de modtagne Jordlodder vare i en raa Tilstand og Eierne fattedes Arbeide til, ved Siden af Jordbruget at fortjene det Manglende til deres Underhold. Ru ere disses oeconomiffe Forfatning tildeels bedre, naar midtages de forhen omtalte uhensigts-