Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
181 feet Virkning heraf, og de befinde sig derfor bedre ved at bruge Mergelen raa, uden forst at lade den passere Ilden. Aske. Denne bruges ei med noget specielt Hensyn til, hvor den passer, men gaaer som oftest med iblandt den øvrige Gjodning. Asken samles »u særskilt ved Hofmansgave, og bliver anvendt i Forbindelse med Feieskarn til Overgjodning af mosede Enge. Iordbrænding. 9? an c der er Talen om at brænde Iordskorpert paa Hoilandet eller paa Haarbunds-Eng, da træffer man Gud skee Lov i Odense Amt ei nogen Landmand, der har havt den frygtelige Idee, med eet Slag at lade storste Delen af sine Jorders Kraft gaae op i Rog, for i nogle faa Aar at kunne tage en ualmindelig god Afgrode af den. Sverrig har mange sørgelige Exempler paa, hvor frygtelig en saadan Vindesyge har straffet sig selv?) *) Min ældste Broder siger, at man i Sverrig især benytter 2de Jord- brændingsmaader, nemlig: den partielle Brænding — som ffeer ved at pløie og harve Jorden, og da om Foraaret at antænde det øverste Muldlag, medens Underlaget endnu er fugtigt. Jlden løber her hen ad Overfladen og giver kun en liden Deel Aste til Blanding af Jords- monnet — og. af denne Brændingsmaade sees ofte megen Nytte der, hvor Localitetcn egner sig herfor. Den anden Brændingsmaade ffeer ved at skrælle Græstørven af Ageren ved Plov og Hakke, og da at tørre og brænde Iordfforpen fuldkomment. Denne Maade viser paa mangfoldige Steder en uhyre fladelig Virkning; hvilket især er Til- fældet i Egnen af Falkjøping og i Skaane. I førstnævnte Egn sindes en fortrinlig Muld, ofte til 1 Alens Dybde. Denne ploies, brændes og tilsaaes; man tager Sæd as den, saalænge den vil give nogen, og da begyndes forfra med Brændingen. „Med sand Gru — siger min Broder — har jeg seet slig udmærket Jord bragt til en saadan Ufrugtbarhed, at jeg ikke har kunnet opdage en Græsspire imellem det rode Moos, som næsten altid følger efter saadan Jordbrænding." I Skaane bruger man denne Methode som oftest paa Jorder, der i Aarhundreder have ligget til Græsgang, og derved opdynget en Masse Humus, der ved Brænding bringes til umaadelig Frugtbarhed, men