Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
182
Hvor derimod Talen er om en dyb Mose, der ved Afgravning
kan lægges tor og anvendes til Agerland, eller om et dybt Jords-
mon, der behøver at skilles ved Humussyren o. s. v., der kan en
let Brænding være paa sit rette Sted, og jeg traf i Odense Amt
et Exempel paa dette hensigtsmæssige Foretagende, navnlig paa
Langocn ved Gyldensteen, hvor der findes en mærkelig siid, sammen-
groet Engtorv, der lagviis tildeels bestaaer af Birkebark; dette Jords-
mon er af en meget uopløselig Natur, og kan i raa Tilstand et be-
nyttes til Sæd. Hr. Svendsen, som nu eier Lykkesborg, var den
forste, der for endeel Aar tilbage anvendte denne Jordbrcending paa
Langøen. Han brod det nævnte Terrain med Stude, og naar de
brede omploiede Furer vare gjennemtorrede, stak han Ild i disse og
lod dem brænde saalænge de kunde. Der blev en ftor Deel hele
Græstorv tilbage; men disse vare ved Ilden skilte ved Syren, og
lode sig ved flere Ploininger blande og pulverisere med den tilbage-
blevne Aske.
Hvad man har imod bønne Brænding er, at man beholder
tilbage en temmelig tynd Jordskorpe, da den beskrevne Torv hviler
paa Strandsand, hvis Overflade er meget ujævn, hvorved tillige
Jordlaget kommer til at beftaae af smaa Bakker og Dale, ubeqvemme
for Behandlingen med Plov.
Hr. Forpagter Dam, der endnu aarlig optager noget af dette
Areal, foretrækker derfor at behandle det nybrudte Land mere med
Plowing alene, og bruger kun Brændingen hist og her, for at
faae nogen Aske til Blanding. De omploiede Furer ligge et Aar
forend de brændes, og maae ofte bearbeides ietParAar efter Brændingen,
forend de kunne benyttes til Sæd. Der saaes da Raps, Hvede og
Sommerkorn, hvorefter de udlægges. Kornafgrøderne have været
kun i cu kort Tid. Brændingen bruges derfor ofte af vindesyge Specu-
lanter til i faa Aar at bringe Kjobesummen ud af et Areal, uden
at tage Hensyn til, at Landet derved for bestandig er berøvet største
Delen af dets Værdi.
Den store Eiendom Engeltofta i Skaane er saaledes af den forrige
Eier herved bragt til, i nogle Aar at give glimrende Afgrøder; men
nu ligger denne Gaards Jorder næsten som ode Mark, og kan op-
stilles som et Exempel paa Usselhed, og kraftig Advarsel mod Brænding.