Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
182 Hvor derimod Talen er om en dyb Mose, der ved Afgravning kan lægges tor og anvendes til Agerland, eller om et dybt Jords- mon, der behøver at skilles ved Humussyren o. s. v., der kan en let Brænding være paa sit rette Sted, og jeg traf i Odense Amt et Exempel paa dette hensigtsmæssige Foretagende, navnlig paa Langocn ved Gyldensteen, hvor der findes en mærkelig siid, sammen- groet Engtorv, der lagviis tildeels bestaaer af Birkebark; dette Jords- mon er af en meget uopløselig Natur, og kan i raa Tilstand et be- nyttes til Sæd. Hr. Svendsen, som nu eier Lykkesborg, var den forste, der for endeel Aar tilbage anvendte denne Jordbrcending paa Langøen. Han brod det nævnte Terrain med Stude, og naar de brede omploiede Furer vare gjennemtorrede, stak han Ild i disse og lod dem brænde saalænge de kunde. Der blev en ftor Deel hele Græstorv tilbage; men disse vare ved Ilden skilte ved Syren, og lode sig ved flere Ploininger blande og pulverisere med den tilbage- blevne Aske. Hvad man har imod bønne Brænding er, at man beholder tilbage en temmelig tynd Jordskorpe, da den beskrevne Torv hviler paa Strandsand, hvis Overflade er meget ujævn, hvorved tillige Jordlaget kommer til at beftaae af smaa Bakker og Dale, ubeqvemme for Behandlingen med Plov. Hr. Forpagter Dam, der endnu aarlig optager noget af dette Areal, foretrækker derfor at behandle det nybrudte Land mere med Plowing alene, og bruger kun Brændingen hist og her, for at faae nogen Aske til Blanding. De omploiede Furer ligge et Aar forend de brændes, og maae ofte bearbeides ietParAar efter Brændingen, forend de kunne benyttes til Sæd. Der saaes da Raps, Hvede og Sommerkorn, hvorefter de udlægges. Kornafgrøderne have været kun i cu kort Tid. Brændingen bruges derfor ofte af vindesyge Specu- lanter til i faa Aar at bringe Kjobesummen ud af et Areal, uden at tage Hensyn til, at Landet derved for bestandig er berøvet største Delen af dets Værdi. Den store Eiendom Engeltofta i Skaane er saaledes af den forrige Eier herved bragt til, i nogle Aar at give glimrende Afgrøder; men nu ligger denne Gaards Jorder næsten som ode Mark, og kan op- stilles som et Exempel paa Usselhed, og kraftig Advarsel mod Brænding.