Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
188
sig paa den gamle Kanonplov med Hjul, og medeils man i Meklen-
borg og Pommern endnu plager Trækdyrene med Krogen, som er
et svært og som oftest uhensigtsmæssigt Redffab, har Fyenboen i
faa Aar hængt sin gamle Fireheste-Plov paa Væggen og gaaer nu
muntert bag ved den lette Svingplov, som han uden Anstrengelse
regjerer, og som hans Heste, nu kun 2 ad Gangen, med Lethed
trække frem til fornoden Dybde, medens i fordums Dage 4 å 6
matte Bæster med Moie flæbte den gamle Hjulplov frem.
Det er ikke alene de forbedrede Plove, men ogsaa andre arbeids-
sparende Redskaber, der nu mere og mere finde Anerkjeirdelse og med
Begjerlighed soges, ttaar Nytten af dem er iildseet.
Paa Schelenborg skulle de forste Vayleiske Plove være indforte,
formodentlig fra Thorsing; derefter er Kammerherre Judl til Hver-
ringe nok den forste, som stadigt har bettyttet sig af Svingploven,
hvormed han begyndte ved Hoveriets Afskaffelse paa Hverrmge, som
alt skete 1806.
Det Kongelige Lattdhuusholdnings-Selskab har megen Fortjeneste
af at have opmuntret til Indførelsen af dette arbeidssparende Ned-
ffab; men den Art af Bayleiffe Plove, som tidligere blev indfort,
var temmelig svær, saa at den Arbekdskraft, man sparede ved disse,
et var saa stor, at den, i Forhold til Modbydeligheden for og
Vanskeligheden af at bruge den, kraftigt kuilde bidrage til at ud-
brede Brugen af Samme.
Omtreilt 1828 fik salig Major Bardenfleth til Thoruplurid
ved Aasum 4 lette amerikanske Plove fra Kammerraad Drewsen
paa Strandmollen; ligeledes fik Hr. Schmidt paa Dstergaard og
min Fader hver en Plov af denne Art; man kuttde i Førstningen
ei faae dem til at gaae stadigt, hvilken Mangel dog blev afhjulpen
ved ttogen Forandring især ved Skjcerene og Plovstjerterne, og da
var Nytten af dem indlysende; det var imidlertid vanskeligt at
faae disse Plove gjorte, da Muldfjelen maatte udhules af Træ og be-
flaaes med Jern, hvilket faa Hjulmæud kunde udfore lil Tilfreds-
hed, hvorved mange bleve afskrækkede. Man sendte vel Modeller
til Støberierne i Norge, men deels gik der Aar og Dag bort forend
man fik Støbegodset tilbage, og deels var Støbningen ofte ei efter
Dnske. Det var derfor rimeligt, at disse nyttige Plove ei hurtigt