Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
188 sig paa den gamle Kanonplov med Hjul, og medeils man i Meklen- borg og Pommern endnu plager Trækdyrene med Krogen, som er et svært og som oftest uhensigtsmæssigt Redffab, har Fyenboen i faa Aar hængt sin gamle Fireheste-Plov paa Væggen og gaaer nu muntert bag ved den lette Svingplov, som han uden Anstrengelse regjerer, og som hans Heste, nu kun 2 ad Gangen, med Lethed trække frem til fornoden Dybde, medens i fordums Dage 4 å 6 matte Bæster med Moie flæbte den gamle Hjulplov frem. Det er ikke alene de forbedrede Plove, men ogsaa andre arbeids- sparende Redskaber, der nu mere og mere finde Anerkjeirdelse og med Begjerlighed soges, ttaar Nytten af dem er iildseet. Paa Schelenborg skulle de forste Vayleiske Plove være indforte, formodentlig fra Thorsing; derefter er Kammerherre Judl til Hver- ringe nok den forste, som stadigt har bettyttet sig af Svingploven, hvormed han begyndte ved Hoveriets Afskaffelse paa Hverrmge, som alt skete 1806. Det Kongelige Lattdhuusholdnings-Selskab har megen Fortjeneste af at have opmuntret til Indførelsen af dette arbeidssparende Ned- ffab; men den Art af Bayleiffe Plove, som tidligere blev indfort, var temmelig svær, saa at den Arbekdskraft, man sparede ved disse, et var saa stor, at den, i Forhold til Modbydeligheden for og Vanskeligheden af at bruge den, kraftigt kuilde bidrage til at ud- brede Brugen af Samme. Omtreilt 1828 fik salig Major Bardenfleth til Thoruplurid ved Aasum 4 lette amerikanske Plove fra Kammerraad Drewsen paa Strandmollen; ligeledes fik Hr. Schmidt paa Dstergaard og min Fader hver en Plov af denne Art; man kuttde i Førstningen ei faae dem til at gaae stadigt, hvilken Mangel dog blev afhjulpen ved ttogen Forandring især ved Skjcerene og Plovstjerterne, og da var Nytten af dem indlysende; det var imidlertid vanskeligt at faae disse Plove gjorte, da Muldfjelen maatte udhules af Træ og be- flaaes med Jern, hvilket faa Hjulmæud kunde udfore lil Tilfreds- hed, hvorved mange bleve afskrækkede. Man sendte vel Modeller til Støberierne i Norge, men deels gik der Aar og Dag bort forend man fik Støbegodset tilbage, og deels var Støbningen ofte ei efter Dnske. Det var derfor rimeligt, at disse nyttige Plove ei hurtigt