Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

187 trække, tillige kunne give rigelig Mælk — af hvilken Grund han har maattet sælge og kjobe flere Koer, forinden han fandt de 2de, som nu bruges. De spændes for en let amerikansk Plov, og man lader dem arbeide 3 Timer om Morgenen og 3 Timer i Kjolingen om Eftermiddagen, i hvilken Tid de almindeligen kunne ploie 4 Skpr. Land daglig. Hr. Tscherning regner 30 a 40 Dages Plowing paa denne Maade om 2(aret. Koerne holdes om Sommeren for der meste paa Stald, og gives forst grøn Rug, som synes at styrke dem meget, siden Klover og Vikkehavre; om Winreren fodres paa almindelig Viis — kun gives mod Foraaret hvert af Trækdyrene et Par Skjepper Korn. Den stærkeste af disse — som tillige er en udmærket Malkeko — har, efter en daglig Maaling af Mælken, fra den 6te Marts til Udgangen af August, omtrent givet 1500 Potter Mcelk. I de Dage, da Koerne spændes i Plov, fodres de meget bedre end ellers, hvorfor der ofte kun bemærkes en ubetydelig Formindskelse (circa | å J^) af Mælken paa disse Dage imod de foregaaende Dage; som oftest viser denne Formindskelse sig forst Dagen efter Ploiningen. Det meste Arbeide, man har udfort med disse 2de Koer i 2de Dage, er Ploining til og Nedharvning af 7 Skpr. Hvede. Koerne blive afrettede til at trække, ved at lade dem flæbe et Stk. Træ i en aaben Fure, og da lidt efter lidt at forøge Vægten. Gjodninge-Kjorsel og Kornets Jndbjærgning forrettes ved Bonder- heste, da især Kornkjorselen, i vanskelige Aar, steer for langsomt ved Koer. 9. Hvorledes ere Agerdyrknings - Redskaberne? An- erkjendes Svingplovens Fortrinlighed? Ere de nyere arbeitsparende Nedskaber bekjendte? og benyttes de? gode Agerdyrknings - Redskaber emgaaer, da ere de danske Der, i det Hele taget, i de senere Aar gaaet mærkelig forud for mange af deres Naboer, thi medens man i Holsteen troligen støtter