Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
196 Paa enkelte Gaarde ere de satte i Forbindelse med smaa Molle, værk, som f. Ex. paa Brahesborg. Moller til at male Vandet af Torvemoserne med ere ganske almindelige, især i den midterste Deel af Fyen, hvor de fleste og største Moser træffes. Mange Sognes eller Byers Beboere flane dem sammen, for at anskaffe og holde en saadan Molle. Man bruger kun den archimediske Skrue, og ingen Steder har jeg truffen den i Sjælland saa hyppig brugte Paternosterkjoede. Ved Hofmans- gave er i 1841 bygget en hollandsk Vittdmolle med 18 Alen Bind- fang til at holde Vandet af endeel Enge. Hr. Langkjede paa Hollufgaard har en transportabel Vindmølle til at bortskaffe Vandet i hans Mergelgrave og fra forskjellkge Torve- huller'paa Gaardens Jorder. De paa Inddæmningerne anbragte store Vandmoller have for været nævnte. De S morkjerne r, der paa Herregaardene almindelig drives ved Hesteværk, ere for det meste Vippekjerner; dog traf jeg paa flere Steder, navnlig paa Brolokke og i Særslev, de saakaldte Vinge- kjerner, i hvilke Stangen lober rundt med 4 af Tremmer besinnende Vinger. Paa Hindsholm fandt jeg hos Hr. Pastor Rirtzau og flere Gaardmænd Vuggekjernen, der er meget let at holde igang, og, efter Hr. Rützaus Forsikkring, giver godt Smor. Simple Skjætte-Maskiner med 4 Vinger forfærdkges af Huusmand Lars Andersen i Voldtofte. Den er anvendt hos ffere Bonder i Baag Herred, ligesom den har været brugt paa Billes- hauge og Hofmansgave, dog er den ei almindelig, da Mange mene, at der ei spares Arbeidskraft nok. Det forekommer mig imidlertid, at denne Maskine arbeider hurtigere end Fruentimmerne paa deres smaa Skjcettestole. Affaldet af Horren paa Maskinen er ei heller saa stort eller saa ubrugeligt, som den Masse af blaarcde Skjæver, som Bonderpigerne i Almindelighed flille fra Horren ved deres feil- agtige Haandgreb. Desuden har jeg fundet i denne Skjættemaskine en god Tilflugt for Arbeidskraften i flet Veir om Efteraaret. En meget hensigtsmæssig Kartoffelstjærings -Maskine er i Vin- teren 1842 anskaffet ved Hofmansgave. Den er forfærdiget efter en Tegning af de i Sachsen brugelige, og 2 Mand fljære paa