Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
196
Paa enkelte Gaarde ere de satte i Forbindelse med smaa Molle,
værk, som f. Ex. paa Brahesborg.
Moller til at male Vandet af Torvemoserne med ere ganske
almindelige, især i den midterste Deel af Fyen, hvor de fleste og
største Moser træffes. Mange Sognes eller Byers Beboere flane
dem sammen, for at anskaffe og holde en saadan Molle. Man
bruger kun den archimediske Skrue, og ingen Steder har jeg truffen
den i Sjælland saa hyppig brugte Paternosterkjoede. Ved Hofmans-
gave er i 1841 bygget en hollandsk Vittdmolle med 18 Alen Bind-
fang til at holde Vandet af endeel Enge.
Hr. Langkjede paa Hollufgaard har en transportabel Vindmølle
til at bortskaffe Vandet i hans Mergelgrave og fra forskjellkge Torve-
huller'paa Gaardens Jorder.
De paa Inddæmningerne anbragte store Vandmoller have for
været nævnte.
De S morkjerne r, der paa Herregaardene almindelig drives
ved Hesteværk, ere for det meste Vippekjerner; dog traf jeg paa flere
Steder, navnlig paa Brolokke og i Særslev, de saakaldte Vinge-
kjerner, i hvilke Stangen lober rundt med 4 af Tremmer besinnende
Vinger. Paa Hindsholm fandt jeg hos Hr. Pastor Rirtzau og
flere Gaardmænd Vuggekjernen, der er meget let at holde igang,
og, efter Hr. Rützaus Forsikkring, giver godt Smor.
Simple Skjætte-Maskiner med 4 Vinger forfærdkges af
Huusmand Lars Andersen i Voldtofte. Den er anvendt hos ffere
Bonder i Baag Herred, ligesom den har været brugt paa Billes-
hauge og Hofmansgave, dog er den ei almindelig, da Mange mene,
at der ei spares Arbeidskraft nok. Det forekommer mig imidlertid,
at denne Maskine arbeider hurtigere end Fruentimmerne paa deres
smaa Skjcettestole. Affaldet af Horren paa Maskinen er ei heller
saa stort eller saa ubrugeligt, som den Masse af blaarcde Skjæver,
som Bonderpigerne i Almindelighed flille fra Horren ved deres feil-
agtige Haandgreb. Desuden har jeg fundet i denne Skjættemaskine
en god Tilflugt for Arbeidskraften i flet Veir om Efteraaret.
En meget hensigtsmæssig Kartoffelstjærings -Maskine er i Vin-
teren 1842 anskaffet ved Hofmansgave. Den er forfærdiget efter
en Tegning af de i Sachsen brugelige, og 2 Mand fljære paa