Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
208
bar tillige den Fordeel, at man i eet Hug hæver hele Blokken ud
af Jorden med alle dens Knolder, saa at Kartoflerne tillige optages
meget reent.
De Afarter, som dyrkes, ere saa mange, og gaae saaledes i
hinanden, at de ei lade sig specielt angive.
Rohans Kartofler have udbredt sig endeel i de senere Aar; men
de komme, efter nogle Aars Dyrkning, ei til at svare til deres op-
rindelige Storrelse.
Hr. Amtsprovst Lutken, der i flere Aar har dyrket dem, troer
ogsaa, at de ere mere vandede og mindre meelholdige, end alminde-
lige Kartofler. Hr. Mackeprattg paa Langenso siger om dem:
„Rohans-Kartoflett har jeg dyrket i Marke» i de 2 sidste Aar, og
de have givet et tilfredsstillende Udbytte. Jeg har havt dem paa
3z Punds Storrelse, og finder dem mere velsmagende end nogen
anden Kartoffel af den grove Slags."
Af Spisekartofler kan nævnes, som Modsætning til Sidstnævnte,
den lille Mandelkartoffel, der har en Form og Storrelse som en
krum Tommelfinger. Dens Skal cr saa los, at man i kogt Til-
ftand, naar Spidsen afffjæres, med Lethed kan trykke Kartoflen ud
af Skindet. Den har været dyrket nogle Aar paa Hofmansgave,
men udartede snart, og antog en ubehagelig stram Smag.
Min Fader var den Forste, som i det Storre indførte Kartoffel-
dyrkning i det nordlige Fycn, for omtrent 40 Aar siden. Han
gjorde sig megen Umage for at overtyde Bonderne om bønnes Nytte,
og han indbod, blandt andet, endeel af Godsets Gaardmærld til et
Maaltid, ved hvilket der serveredes med Kartofler, tilbcredte i Brod
og i flere Retter; dog, Uvillien mod Kartoflen var endnu for stor
til, at dens antagede Eensbetydning med Svinefode kunde hæves.
Loegttkngsmaadcn af Kartoflerne er den almindelige. Man furer
til dem med en Hyppeplov eller med en Svingplov, og naar Kar-
tvflerne ere lagte, dcekkes de med en omvendt Harve, som flcebes
over Furerne. At lægge Kartoflerne i hver anden eller tredie Fure
efter Ploven bruges dog paa enkelte Steder. Min Fader har ofte
med Fordeel klatgjodet Kartoflerne, idet han, ester deres Lægning,
i aabne Furer har ladet bære kort Gjodm'ng i Raderne, hvoraf der
lagtes en Haandfuld pan hver Kartoffel. Min Broder har i Aar