Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
208 bar tillige den Fordeel, at man i eet Hug hæver hele Blokken ud af Jorden med alle dens Knolder, saa at Kartoflerne tillige optages meget reent. De Afarter, som dyrkes, ere saa mange, og gaae saaledes i hinanden, at de ei lade sig specielt angive. Rohans Kartofler have udbredt sig endeel i de senere Aar; men de komme, efter nogle Aars Dyrkning, ei til at svare til deres op- rindelige Storrelse. Hr. Amtsprovst Lutken, der i flere Aar har dyrket dem, troer ogsaa, at de ere mere vandede og mindre meelholdige, end alminde- lige Kartofler. Hr. Mackeprattg paa Langenso siger om dem: „Rohans-Kartoflett har jeg dyrket i Marke» i de 2 sidste Aar, og de have givet et tilfredsstillende Udbytte. Jeg har havt dem paa 3z Punds Storrelse, og finder dem mere velsmagende end nogen anden Kartoffel af den grove Slags." Af Spisekartofler kan nævnes, som Modsætning til Sidstnævnte, den lille Mandelkartoffel, der har en Form og Storrelse som en krum Tommelfinger. Dens Skal cr saa los, at man i kogt Til- ftand, naar Spidsen afffjæres, med Lethed kan trykke Kartoflen ud af Skindet. Den har været dyrket nogle Aar paa Hofmansgave, men udartede snart, og antog en ubehagelig stram Smag. Min Fader var den Forste, som i det Storre indførte Kartoffel- dyrkning i det nordlige Fycn, for omtrent 40 Aar siden. Han gjorde sig megen Umage for at overtyde Bonderne om bønnes Nytte, og han indbod, blandt andet, endeel af Godsets Gaardmærld til et Maaltid, ved hvilket der serveredes med Kartofler, tilbcredte i Brod og i flere Retter; dog, Uvillien mod Kartoflen var endnu for stor til, at dens antagede Eensbetydning med Svinefode kunde hæves. Loegttkngsmaadcn af Kartoflerne er den almindelige. Man furer til dem med en Hyppeplov eller med en Svingplov, og naar Kar- tvflerne ere lagte, dcekkes de med en omvendt Harve, som flcebes over Furerne. At lægge Kartoflerne i hver anden eller tredie Fure efter Ploven bruges dog paa enkelte Steder. Min Fader har ofte med Fordeel klatgjodet Kartoflerne, idet han, ester deres Lægning, i aabne Furer har ladet bære kort Gjodm'ng i Raderne, hvoraf der lagtes en Haandfuld pan hver Kartoffel. Min Broder har i Aar