Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
225 og Fortælling af Eventyr. Ved Nedskæringen bindes Humlen i lrge store Knipper, hvoraf hver Mand faaer sit visse Qvantum at plukke. Hudens Torring har hidtil været udfort temmelig ufuldkomment, da den torres ved stærk Rog. Skorstenene ere saaledes indrettede, at der kan lægges floettede Flader tversover dem, og i Essen an- tcendes en stærk Ild, helst tort Bøgebrænde. Denne vedligeholdes saa levende, at der kan rorres 3 ä 4 Kollefulde om Døgnet; men ^et er en selvfølge, at Humlen faaer en merk Farve, og den vold- somme Torring tager mutigen ogsaa endeel af Humlens Kraft med hg. Tre Mænd i Vends Herred have i de sidste Par Aar anlagt en ^lct Kolle, hvori Humlen torres uden Rog, ved en stærk Kakkelovnsvarme, der fores i Ror frem og tilbage tæt uilder de Staaltraadsflætningec, hvorpaa Humlen er udspredt. Boelsmand Jorgen Pedersen i Aahoirup var den Forste, som tster ege« Skjonsomhed anlagde en saadan Torre-Indretning. Han bragte 1839 selv sin Humle til Flensborg, Apenrade og Kiel, til sorskjellige Kjobmænd, for at anbefale den i Fremtiden. Han op- naaede en hoi'ere Priis af 2 til 4 Mk. for Lpd. af denne, end for den rogede Humle, og Kjoberne yttrede megen Tilfredshed med de Godtagne Varer. Gaardeiec H. P. Hansen i Broe, der har en af de fortrinligste Humlehaver i Landet, og Molleren i Ore Skovmolle have ligeledes 1 sidste Aar anskaffet Koller, hvori Humlen torres uden Neg, c9 have disse Mænd tillige anskaffet Skruepræsser, med hvilke Humlen præsses i Ballier. Imidlertid staaer der endnu meget tilbage at snfle, hvad Humlens -^l)rring angaaer, da den danske Humle, fornemmelkgen for- medelst ben mindre gode Behandlingsmaade, endnu maa staae tiis for den Indførte. Hr. Consul Grut, som er den forste, der i Fyen bar begyndt rtt l’,^e ^'"sk Dl, yttrer sig om den fyenske Humle saaledes: , "^sc9 ^"Zer meest brunsvigsk og amerikansk Humle, da den all^e er langt fra jææ god, undtagen dm er hostet under særdeles guilstige ^msteeudighedec og har været omhyggeligt torret, hvortil her l Landet mangler passende Indretninger. Nogle enkelte Bonder 15