Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

227 Indtægterne og Udgifterne ved en Humlehave i Almindelighed kunne omtrent anfores saaledes: 1840 gav en Have paa 3 Ldr. Land kun 80 Lpd. å 4 Nbd. 320 Rbd. Plukning, forsaavidt ben skete ved fremmede Folk 25 Rbd. 2 Favne Brænde til Kollen........ 10 — aarlkgt circa 2000 Stkr. Stænger . ... 80 — Bearbeidning om Sommeren, forsaavidt man har maattet holde flere Folk..... ZO — Smaa-Udgifter.............. 5 — er ----------170 Rbd. bliver altsaa reen Indtægt 150 Rbd., eller 50 Rbd. pr. Tonde Land. Det samme Areal kan give: 150 Lpd., f. Ex. å 3 Rbd. . . , . . . 430 Rbd. vil man regne Udgifterne til ...... 200 — haves reen Indtægt af 250 Nbd. eller circa 83 9?6b. pr. Td. Land. Gjodningen, der dog sjelden beftaaer i andet end Lov, Affald lra Humlehaven og Svinegjodning, er vel ei bragt til Udgift, men Frugter, som oste avles imellem Humlen, ere eiheller bragte til Indtægt. Ved de mindre Humlehaver kunne sikkert Indtægterne regnes uoget hoiere, da de af de smaa Eiere kunne passes noiere, og Arbeids- lonnen kan her ei anflaaes saa hokt, da den skeer i Mellemtiden fra andet Arbeide af Familieus forskfellige Medlemmer. Udforselen af Humle fra Fyen er meget betydelig. I Bros By ere der 12 Gaarde og 21 Huse, som alle have temmelig be- tydelig? Haver; man kan fra denne By alene i et Middelaar regne omtrent 12 'a 1300 Lpd. tor Humle, og i hele Brænderup Sogn, hvortil Vroe horer, kan regnes omtrent 36 til 3700 Lpd. i et Middelaar. Fra hele Humle-Egnen kan man, uden at anflaae for hoit, antage det tredobbelte Qvantum, og vilde man altsaa kunne anflaae Humleavlen til imellem 10 a 12000 Lpd., foruden hvad b«v kan afhændes fra mange Herregaarde paa forskjellkge Steder i 15*