Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
229
saaledes blandet til Jylland, thi især Jyden kjober hellere et større
slet, eird et mindre godt Parti Humle. Det er ham om at gjore,
at faae meget for Pengene.
Som det forhen har været bemærket, have enkelte Mænd be-
gyndt at toere Humlen bedre, og nt forsende den directs til Hol-
steen. Dersom endeel af Humledyrkerne vilde træde sammen, for
i Forening at fremskynde den bedre Torring og den directs Handel
med uforfalskede Varer, da vilde dette vist være den sikkreste Maade
til at hæve Humlens Credit, og at begrunde en regelmæssig og
fordeelagtig Humlehattdel.
Skulde man ikke ogsaa kunne tænke sig et Etablissement i det
Større, til hvilket de mindre Humledyrkere kunde sælge deres grønne
Humle, for at den derfra i det Større kunde tilberedes, som gode
Handelsvarer, ved Luft- og Ild-Torring og ved en hensigtsmæssig
Presning?
Hvad der fra Negjeringens Side maatte foranstaltes deels til
at udbrede noie Kundskab om den rette Dyrknings- og Torrings-
maade af Humlen, deels til at sikkre og befordre Humlehandelen,
ved at forhindre Brummens Indførsel, vilde silart bære gode Frugter;
thi jeg troer, at faa af de landlige Beskæftigelser hos Bonden her
tillands have havt en fan velgjorettde Iirdvirkning paa hans Vel-
siand og Characteer, som netop Humleavlen. Den levende Interesse,
hvormed eilhver Humledyrkec arbeider i sit Anlæg, den Opmærk-
somhed Humlen fordrer, der bestandig holder Dyrkeren vaagen og
8>'ver ham en behagelig Sidebeskjæftigelse, det forædlende, som Have-
dyrkningen i det Hele har for sine Vildere, Alt dette har, efter min
Overbevisning, efterladt kjendelkge Spor hos Beboerne i Humle-
Egnen, og ingen Steder fandt jeg tn storre Skjonhedssands og
Orden, og mere dannede Bonder, end netop i denne Egn.
agtige, 3) naar man holder Forstørrelsesglasset nær ved de nederste
Dele af Dækbladene og ved Frugtknuden, bor Humlemelet (Lupulinep)
vtfe sig tæt paastrøet, og dets Korn bor have en lys citronguul, ikke
1 runagtig Farve, 4) og bor være fuld, o: meget hvælvede, næsten
kugelrunde, ikke sammenfaldne og flade. De maae ogsaa være enkelt
afiondrcde, iU'e løbe sammen i Eet, og endelig 5) bør Humlens eien-
dommclige Lugt være kjendelig ved Humlekopperne.