Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

234 blive blödere og saa hvid, som om den var bleget. Som bekjendt bliver Horren liggende i Vandet t 7, 8 å 9 Dage, i Forhold til Vestligets Varme og med Hensyn til, om der i Forveien har været rodet Hor i samme Grav, da den i dette Tilfælde et taaler at ligge saa længe som ellers. Lorvevand holdes for det bedste. Torringen og Brydningen skeer ciibrtu paa gammel Biis, idet matt gravér en Grost i det Fri, hvorover Horren bliver stærkt hedet, og brydes derpaa ganske varm paa almindelig Horbryde; dog blive de store hollandske forbedrede Horbror mere og mere alminde- lige. At der gaaer megen Hor tilspilde derved, at den brydes medens den er gloende heed, troer jeg er afgjort; man finder ogsaa i Odense Amt nogle Exempler paa Afvigelse fra denne Methode, især blandt de Merild, som have været Lærlinge paa Lykkensscede ved Trollcborg. Herren hos Bonden skjættes endnu af Fruentimmerne med lange Skjcettespaaner, da man melier, at Toppen af Horreil al- mindeligviis maa afhugges, hvilket bedst skeer med de lange Skjætte- spaaner, Sksætteaffaldet soger man ofte at anvende til flet Reeb. De i Voldtofte forfærdigede Haand-Skjætlemaskiiler bruges ikke meget, da man med disse ei kan moderere Slagene, eftersom de forskjellige Steder paa Horren behove mere eller mindre Kraft for at befries fra den torrede Stængel; dog har man paa Hofmaiisgave ei været gailske utilfreds med denne, da det Affald, den gav, ei var smaat slaaet, og derfor bedre skikket til Bearbeidning, end Affaldet fra al- mindelig Skiætning. De fleste Bonder hegle deres Hor 'selv; dog hvor der findes en Horhegler, f. Ex. i Lumby Sogn, lade mange Bonder deres Hor hegle hos denne, der benytter sig af engelske Horhegler fra Venfordt paa Christianshavn. De i Fyen eftergjorte tabe snart deres Fjederkraft. De Bonder, som især udmærke sig ved en ud- videt Horavl og eil bedre Horbehandliug, ere som oftest saadanne, som have været Elever paa Hor - Institutet paa Lykkenssæde ved Trollcborg. Blandt disse kan her nævnes Brandfoged Hans Nielsen i Langsted, der aarligt avler og tilbereder med sine Folk fra 30 til 40