Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

235 Lpd« reenheglet Hor, hvoraf endeel sælges. 1839 saaede han 31 Skjepper Fro. Han saaer dette i geon Jord, som brydes og barves om Efteraaret. Om Vinteren giver han dette et Lag Mergel, som spredes og pulveriseres med Omhu. Han saaer Froet umiddel- bart i Mergelen og harver det ned heri. Hans Hor skal næsten altid være udmærket reen og stærk, og gaaer ikke i Leke. Han oven glemmer endeel Hor fra Aar til emdet, og tørrer noget heraf om Foraaret ved Solens Varme, hvorved han finder sig meget vel. Han saaer endeel Fro hos andre Boildec for Betaling, da hans egen Lod er temmelig liden for en udvidet Hordyrkning. Sogne- fogden i Seden, der ligeledes er en Elev fra Lykkenssæde, saaer aarligt indtil 3 Tdr. Horfro; ligesom Gaardmand Lars Pedersen i Aasum tidligere af Laiidhuusholdnittgs-Selskabet er blevet belønnet for hans udvidede Hor-Industri. Mange Herregaarde give et folge- værdigt Exempcl for Hordyrkningen, og man finder paa flere af disse Elever fra Lykkenssæde, der, som faste Horsvingere, hele Aaret beskjcrftiges med Hørrens Tilberedning. Især er dette Tilfældet i den ostlige Deel afAmtet, f. Ex. paa Dstergaard, Selleberg, Holluf- gaard og Brolokke. Paa Langenso ogAalokkegaard drives Horavlen ligeledes temmelig i det Store. Hr. Kammerherre Wind til Sanderumgaard avlede 1840 ester 1 Td. Horsro 41 Lpd. reenskjættet Hor, hvoraf han erholdt: 2 Lpd. 3| Pd. extra fikn Hor, 5 — — Mellemqvalitet, 3 — 5| — grov Hor, 8 — 12 — fine Blaar, 16 — 9) — grove dito, altsaa ialt 36 Lpd. reen Hor og Blaar. Paa Dstergaard, hvor der efter Opgivende aarlig saaes 5 å ß SEbr. Horfro, holdes en fast Horsvinger, der med egtte Folk bereder Hocren med Torring, Brydning, Stagning og Hegling. Han force tillige Tilsynet med Saaningen, Lugningen, Ruskningen og kodningen, og modtager 1 Rbd. for hvert Lpd. han leverer af reent- heglet Hoc og Blaar. Hr. Pcoprietaic Schmidt antager, at Hørren er en af de nicest indbringende Sædarter, og han mener, at dens