Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
238 fast Horsvinger fra Lykkenssæde, med en aarlig Lon af 60 Nbd., samt en Medhjælper, som faaer 36 Rbd. Horren torres forst paa et Torrelad og sættes da i en Ovn for at svede, forend den brydes, ligesom ved Hollufgaard. Skjcelte-Affaldet sælges til Neebflagecne, der betale Affaldet fra forste Stagning med 3 Mk. pr. Lpd., ved anden Skagning med 1 Rbd. Den heglede Hoc sælges til Odense, sorteret i 4 a 5 Sorter, til en Prkis fra 2 Mk. 4 Sk. til 3 Mk. pr. Pd. Blaarene betales med 14, 16 og 18 Skilling pr. Pd. Kjobmanden faaer 4 Sk. Rabat paa et Pd. Hoc og 2 Sk. paa et Pd. Blaar. Horren ruskes noget forend den er moden, hvorved Froet vel ek bliver saa godt, men Taven desto finere. Paa Nislevgaard saaes Horren omtrent 1 Tonde i 10 Skpr. Land i gron Jord med 3 Ploittittger. Den er vel lykkedes efter een Plowing i Gronjord, men efterlader Jorden meget græslobett. Den ruffes forend den er fuldkommen moden, og hensættes paa Marken liig Korn, indtil den er fuldkommen tor, den knæbles der- efter, bindes meget smaat op, og hensættes paa et tort Sted indtil om Foraaret, da den forst vandrodes. Flere have efterlignet denne Methode, da Horrens Rodning og øvrige Behandling herved falder pan en gunstigere Tid. Fyens patriotiske Selskab har, paa min Faders Anmodning, i et Par Aar ladet komme nogle Tonder nordamerikansk Horfro, der er fordeelt blandt Selffabels Medlemmer. Erfaeittgerne om dette ere endnu er stadfæstede nok til her at aufores; dog ville Flere have fundet, at den er stærkere i Bcrxt og mindre grenet end den Rigaiffe. Det er bekjendt, at man saavel i Irland som i Landene ved Rhinen forskriver i de senere Aar Horfro fra Nordamerika. For endeel Aar siden forsagte min Fader at ndsaae noget ægyptisk Horfro, der dog ei giver Tave, men egner sig blot til Dyrkning for Froets Skyld.